Byjubilæumspulje
Har du en god idé til en aktivitet i forbindelse med Vejles 700-års byjubilæum i 2027? Med byjubilæumspuljen kan du søge støtte til arrangementer og aktiviteter, der er med til at gøre jubilæumsåret til noget særligt.
Med byjubilæumspuljen ønsker vi at støtte både foreninger, organisationer, privatpersoner og virksomheder, der vil være med til at skabe oplevelser, styrke fællesskabet og fortælle byens historier, så vi sammen kan skabe en fejring af Vejles 700 års byjubilæum.
Puljen er delt i tre indsatser og der er øremærket et beløb til hver af de tre indsatser.
Du søger via samme ansøgningsskema til alle 3 indsatser.
De 3 indsatser
- Ungpulje - for og med unge under 30 år
- Kan søges af alle
- Projekter hvor unge indgår som en del af arrangørgruppen prioriteres
- Ansøgninger på 10.000 kr. og derunder behandles administrativ
- Ansøgninger over 10.000 kr. behandles af Kultur- og Idrætsudvalget
- Samlet pulje: 100.000 kr.
- Den gode ídé - for ildsjæle og kreative kræfter
- Ansøgninger på 25.000 kr. og derunder behandles administrativ
- Ansøgninger over 25.000 kr. behandles af Kultur- og Idrætsudvalget
- Samlet pulje: 400.000 kr.
- De store oplevelser - der gør indtryk og engagerer byen
- Krav om 50% egenfinansiering
- Skal være klar på at involvere andre lokale aktører i projektet
- Alle ansøgninger behandles af byjubilæets præsidium
- Samlet pulje: 500.000
4 pejlemærker for fejring af Vejles 700 års byjubilæum
For alle 3 indsatsområder gælder det, at aktiviteterne skal forholde sig til de 4 pejlemærker for byjubilæet.
De 4 pejlemærker er:
-
Forbinde fortid, nutid, fremtid
Med afsæt i Vejles rødder og historie vil vi fejre Vejle by og åbne dørene til det, der venter. -
Skabe en fest og oplevelser for alle
Vi vil skabe oplevelser, der sætter spor. I byen og i mennesker. Fra det ekstraordinære til hverdagsmagi. -
Give plads til fællesskab og forskellighed
Vi vil hylde mangfoldigheden og skabe rum for fællesskaber. -
Skabe bystolthed
Byjubilæet skal vokse ud af vejleånden og det DNA, som har formet Vejle og vejlenserne gennem tiderne.
Ansøgningsfrist
Første ansøgningsfrist er 15. oktober kl. 12.00
Første ansøgningsfrist til puljen er den 15. oktober kl. 12.
Herefter vil alle indkomne ansøgninger blive vurderet ud fra kriterierne, og herefter besluttes det, om projektet kan få tilskud eller ej.
Løbende ansøgning fra 15. november
Fra 15. november åbner vi op for løbende ansøgning, hvis der fortsat er penge tilbage i puljen.
Hvis du vil være sikker på at få din ansøgning taget i betragtning, så søg inden 15. oktober.
