Plejecenter Hovergården

Velkommen til Plejecenter Hovergården

På Plejecenter Hovergården er der et trygt og meningsfuldt miljø, hvor beboerne støttes til at leve den hverdag, som de finder meningsfyldt.

Det særlige ved Hovergården

På Hovergården arbejder vi ud fra en ressource-fokuseret tilgang, hvor vi skaber et trygt og meningsfuldt miljø, der understøtter borgernes oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Gennem stærke relationer, aktiv medinddragelse og samarbejde med pårørende styrker vi borgernes mestringsevne, håndterbarhed og selvbestemmelsesret.

Vi fremmer sundhed, trivsel og fællesskab ved at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, interesser og livskvalitet, så den enkelte kan leve det aktive og meningsfulde liv, de ønsker. 

Vi inddrager pårørende både før, under og efter indflytningen på Hovergården og ser de pårørende som en vigtig ressource og samarbejdspartner. Vi afholder løbende pårørendearrangementer med både faglige og sociale input.

På Hovergården inddrager vi gerne civilsamfundet og er opsøgende på at inddrage frivillige i de forskellige aktiviteter, vi har.

Vi har et fantastisk aktivitetshus, og Café Oasen er altid klar med et lækkert måltid mad. Aktivitetshuset benyttes både af borgere udefra og beboerne på Hovergården. Her skabes mange langvarige relationer i aktivitetshuset, og det har stor betydning for den enkelte at kunne vælge fællesskabet til.

Hovergården ligger omgrænset af en dejlig have. Her har vi rig mulighed for at nyde den dejlige natur, vi er omgivet af. Vi ligger tæt på stisystemer, som vi bl.a. bruger til gåture og små udflugter.

- Plejecenter Hovergården

Boligerne på Hovergården

Vi har 26 lyse og venlige 2-rumsboliger. Der er 12 lejligheder på 100 A - C og 14 lejligheder på 102 B - D. Lejlighederne varierer i størrelse fra 71 m2 til 76 m2.

Fællesarealerne byder bl.a. på et stort køkkenalrum, der foruden spisning inviterer til aktivitet og samvær.

Resten af plejecentret rummer flere hyggekroge, så der er plads til både fællesskab og mulighed for at trække sig lidt.

Når du flytter ind på plejecentret

Værd at vide

Frivillighed

Her vil du blive en del af et stort netværk af andre frivillige. 

Vores frivillige spiller en vigtig rolle her: 

  • Gåture med beboerne
  • Cykling med beboerne
  • Hjælpende hånd ved vores fester
  • Kreative aktiviteter med beboerne
  • Dansepartner
  • Tid til at snakke og lytte
  • Læse avis for beboerne

 

Kontakt Hovergården