Hvorfor er proteiner vigtige når vi bliver ældre, og når vi er aktive?

Protein er et næringsstof, der findes i vores krop og i meget af den mad, som vi indtager. Se hvilken mængde protein du bør indtage.

Et næringsstof er et stof, som forsyner kroppen med dét, den har brug for, for at kunne fungere.

Et næringsstof er et stof, som forsyner kroppen med dét, den har brug for, for at kunne fungere. Protein forsyner vores krop med bittesmå byggeklodser, som hele tiden sørger for at vedligeholde vores celler, væv og muskler. Hvis vi for eksempel får et sår, er det protein i vores krop, der sørger for at såret heler. 


Protein får vi igennem vores mad og det findes naturligt i madvarer fra dyr samt i bælgfrugter og nødder. For eksempel er der 30 g protein i 150 g kylling, 7 g protein i 100 g kikærter og 6 g protein i 30 g mandler. 


Når vi bruger kroppen under træning eller ved anden bevægelse, så slider vi på cellerne i musklerne, og så har kroppen brug for protein til at opbygge musklerne og gøre dem stærkere. Derfor er protein vigtigt. 


Når vi bliver ældre, har vi brug for lidt mere protein, for at vores krop kan blive ved med at vedligeholde kroppens celler lige så godt, som da vi var yngre. 

Hvor meget protein skal jeg have pr. Dag?

Fødevarestyrelsen anbefaler at vi får 1,2 til 1,5 g protein pr. kg kropsvægt, når vi er aktive ældre over 65 år. 

Kg kropsvægt

Mængde protein pr. dag

60-64 kg

74-93 g

Ovenstående gælder for alle 65+ årige og er beregnet ud fra en gennemsnitsvægt pr. vægtgruppe, f.eks. ved 60-64 kg er beregningen lavet ud fra 62 kg.  

Hvordan får jeg mere protein?

Du kan gøre meget selv, for at få proteinrig mad. I stedet for kun at komme smør på et stykke brød eller en bolle, kan du også komme en skive ost, noget hytteost eller pålæg på. Du kan også komme to skiver pålæg på brødet i stedet for måske kun 1 skive. Drik den anbefalede mængde mælk og spis den anbefalede mængde kød om dagen og husk at også bælgfrugter og nødder indeholder protein.

Se mere om proteiner hos Fødevarestyrelsen her