Få viden om alkohol
Nye anbefalinger om alkohol kan redde dit liv og dine relationer. Du kan let gøre noget godt for dig selv og dit helbred med en lille indsats.
DERFOR SKAL DU HUSKE 10-4
Alkohol er nemlig årsag til hvert tyvende dødsfald i Danmark og hver femte drab i trafikken. Mennesker med alkoholproblemer dør 25 år før andre uden alkoholproblemer. Alkohol er kræftfremkaldende og årsag til mere end 200 sygdomme. Selv små mængder alkohol kan forstyrre relationer til dine nærmeste. Og børn rammes længe før leveren, hvis far eller mor drikker!
Du kan let gøre noget godt for dig selv og dit helbred med en lille indsats
- Prøv ikke at drikke på hverdage
- Udskift hver anden genstand med vand, sodavand eller en alkoholfri øl
- Hold dig til øl eller andet alkohol med lave procenter
- Vær sammen med familie og venner som du normalt ikke drikker med
- Ta’ en pause fra alkohol – prøv fx at lade være med at drikke i en måned
- Vælg ét eller flere af disse fem råd og prøv det i en måned. Ta’ derefter alkotesten igen.
1 genstand er ca.:
- 1 pilsner (33 cl)
- 1 lille glas stærk øl
- 1 glas vin (12 cl)
- 1 glas spiritus (4 cl)
- 1 cocktail
- 1 glas hedvin (f.eks. portvin eller sherry) (8 cl)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Jeg kendte ikke de nye anbefalinger om alkohol og 10-4. Det var noget af en øjenåbner for mig, og at de kan redde både liv og relationer at følge dem. Det vil jeg gøre fremover.