
Fars legestue
Sving forbi bibliotekerne i Egtved, Give, Jelling eller Børnebiblioteket i Bryggen i Vejle til uforpligtende leg og hygge med dit barn, når vi hver onsdag finder legetøjet frem og inviterer til Fars legestue.
Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år.
Det foregår i Egtved, Give, Jelling og Børnebiblioteket i Bryggen i Vejle.
Du kan komme, når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre.
Der er plads til barnevognen.
Du vil blive mødt af en bibliotekar, som byder alle fædre velkommen og søger for, at der er kaffe på kanden og legetøj til alle.
Sundhedsplejersken deltager hver 2. onsdag på Børnebiblioteket i Bryggen.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte sundhedsplejerske Asha Hussein på ashhu@vejle.dk.