Søvn

Små børns søvnbehov er godt defineret. Alle børn har brug for søvn svarende til de gennemsnitlige angivelser.

Hvis et barn sover meget mindre end de  angivne timer, så har barnet brug for hjælp til at regulere sin søvn. Nattesøvnen  er en forudsætning  for barnets udvikling  og trivsel, så en lang uafbrudt nattesøvn er det vigtigste. Læs mere om børns søvn i Sundhedsstyrelsens "Sunde Børn" s. 67 ff.

Tabel over Sundhedsstyrelsens anbefalinger om børn og unges søvnbehov:

• Når man er 1-4 uger gammel har man brug for 15-18 timers søvn pr. døgn
• Når man er 1-6 mdr. gammel har man brug for 14-15 timers søvn pr. døgn
• Når man er 6-12 mdr. gammel har man brug for 14-15 timers søvn pr. døgn
• Når man er 1-3 år gammel har man brug for 12-14 timers søvn pr. døgn
• Når man er 3-6 år gammen har man brug for 10-12 timers søvn pr. døgn
• Når man er 7-12 år gammel har man brug for 9-11 timers søvn pr. døgn
• Når man er 13-18 år gammel har man brug for 8-10 timers søvn  pr. døgn

Søvnrytme

Børn under 6 mdr. har brug for sammenhængende søvnperiode fordelt over døgnets 24 timer afbrudt af mad og stimulation. Fra  2 til 6 måneders alderen begynder der at etablere sig en mere genkendelig døgnrytme, hvor barnet sover mest om natten kun med korte afbrydelser af amning eller mælk på flaske.

Fra 6 mdr. anbefales det at stoppe  med mælk/flaske om natten , idet barnet skal lære at sove igennem uden hjælp. Spædbarnets normale søvnmønster er kendetegnet ved, at det vågner 5-8 gange i nattens løb. Det er vigtigt , at barnet lærer at lægge sig at sove igen uden at vænne sig til noget at sove ind med hverken flaske eller bryst. På den måde indøves den lange uafbrudte nattesøvn, som er så vigtig. Hvis barnet vågner helt op er det ok - barnet må gerne sætte sig op og finde ud af, at der ikke sker mere. Det skal lægge sig ned igen og sove videre.

Middagssøvn

Hvis barnet har en velreguleret og god nattesøvn, der er så lang, at den passer til barnets alder, så vil middagsluren ofte regulere sig selv. Fra ca. 1 års alderen har mange børn kun brug for at sove én gang i løbet af dagen. Nogle børn har brug for at sove tungt, og andre sover let eller hviler sig blot midt på dagen.

Hvad sker med dig, når du får en god søvn

• Søvn er et serviceeftersyn, hvor kroppen får lov at hvile og genopbygges
• Hjernen rydder op og populært siger man, at informationer lejres ind på harddisken, altså ind i hukommelsen
• Du bliver i bedre humør
• Hjernen udskiller mere væksthormon, så du vokser
• Immunsystemet stimuleres, så du bedre kan bekæmpe infektion
• Der sker en større omsætning af sukker og fedt, så overskydende energi omsættes
• Dit blodsukker og appetit reguleres
• De udskilles mindre stresshormon
• Søvnhormonet Melatonin produceres i hjernen og i øjnene, når det bliver mørkt. Det fremkalder søvnighed og styrer vores indre ur

Gode råd ved 8 måneders alderen og fremefter

Udfordringer med barnets søvn

Nogle børn er kommet i en hel omvendt rytme og har nærmest vendt op og ned på dag og nat. Disse børn og familier kan have glæde af, at man i en kort periode prøver at vække det lille barn stille og roligt fra middagssøvnen, samtidig med at forældrene arbejder med at etablere den gode nattesøvn i hjemmet:

• sengetid ikke senere end kl. 19.30
• kort putteritual
• ingen hjælpemidler til at sove ind igen, hvis barnet vågner om natten, udover en forsikring om at forældrene er til stede

Der er ikke noget, der tyder på, at det skader barnets udvikling og trivsel at blive vækket i middagsluren. Det er nattesøvnen, der er den vigtigste. Børn er robuste og kan tåle at blive afbrudt i deres lur midt på dagen. Hvis barnet har brug for at regulere nattesøvnen, kan det være nødvendigt at bruge vækning i dagsøvnen som en del af denne regulering i en kortere periode. 

Før sengetid

Hjælp barnet til at komme ned i tempo, før det skal sove, og undgå voldsom stimulation af hjerneaktivitet gennem sanserne:

• Lav stille ting sammen med barnet ca. 1 time før sengetid fx. læs en bog sammen, tegn, spil et spil, rolige lege med legetøj
• Undgå TV og skærme - det blå lys stimulerer hjernen kraftigt
• Undgå vilde lege og høj aktivitetsniveau - det sætter barnets system i højt beredskab

Putning: Gentagelse og tydelighed

Putteritualer skal være korte og rutineprægede. Det vigtigste er, at barnet igen falder i søvn i sin egen send. Der skal ikke gives noget at drikke, med mindre barnet er sygt. Rådene er betinget af, at barnet er sundt og raskt. Som forældre skal man guide sit  barn til, at der ikke sker mere for i dag. Man skal være tydelig omkring, hvad der nu skal ske: "Nu er det sengetid, og du skal sove".

• Hvis barnet græder, trøstes det i sengen eller tages kortvarigt op og trøstes. Barnet lægges ned i sengen igen, så snart det er roligt
• Hvis barnet gentagne gange beder om mad, kunne svaret være "Du får mad igen i morgen"
• Hvis barnet gentagne gange skal tisse, kunne svaret være: "Det er ok du tisser i bleen"
• Hvis barnet gentagne gange beder om noget at drikke, kunne svaret være "Du har drukket vand, og du har børstet tænder - nu skal du sove"

Hvis barnet vågner om natten, skal det lære at falde i søvn igen uden hjælpemidler. Barnet har sin naturlige søvncyklus, hvor der er meget tæt på at være vågen mange gange i nattens løb, men kunsten er at lære at lukke øjnene og sove videre uden brug af flaske eller vand. Som forældre kan man opleve, at det er en hård og frustrerende tid at være i, når man skal hjælpe sit barn til en bedre søvnrytme. Højst sandsynligt kan det ikke undgås, at barnet græder, når det skal opgive gamle vaner og lære nye. I skal være enige og støtte hinanden i at holde fast i planen, fordi barnet har brug for forudsigelighed og at mærke, at I mener det, I siger og gør. Jeres kropssprog og toneleje skal udstråle ro, sikkerhed og tålmodighed.

Særlige udfordringer

Det kan være svært at holde fast i de gode ritualer og intentioner, og nogle børn kommer ind i en dårlig søvnrytme over længere periode. Det kan derfor være en god ide med fælles møde mellem forældrene, pædagogen i barnets dagtilbud og familiens sundhedsplejerske, hvor man i fællesskab kan drøfte, hvordan man hjælper barnet bedst til at få bedre søvnvaner.

Kilder

• Sundhedsstyrelsen "Sunde Børn - til forældre med børn i alderen 0-2 år" - De kan se håndbogen om Sunde Børn her
• Børnesøvnklinikken Slagelse Sygehus. Du kan læse om søvnbehandling her
• Center for Børneliv. Du kan læse om Center for Børneliv her og nyhedsbrev om søvn her

Børn og Unge 

Sundhedsplejen

Nyboesgade 35 B,

7100 Vejle  

Ingen sele kan anses for at være helt sikker. Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at børn, der sover udenfor i krybbe eller barnevogn (egen eller institutionens) i sele såvel som uden sele skal tilses regelmæssigt under søvn.

Det er kommunens ansvar at udarbejde retningslinjer for dette tilsyn i dagtilbud.

Ved udarbejdelse af retningslinjer bør følgende iagttages:

• Hvis et barn sover i sele, skal soveselen passe til formålet, opfylde gældende kvalitetskrav, efterses for eventuelle mangler. Brugsanvisningen skal følges hver gang, soveselen anvendes
• Vågne børn i sele bør ikke være alene
• Der findes mange typer af seler til mange forskellige formål, fx gåseler, bæreseler, soveseler, barnevognsseler osv. Lad kun barnet sove i en sovesele
• Soveselen skal opfylde den europæiske sikkerhedsstandard EN 13210:2004 og være godkendt af Varefakta og mærket VAREFAKTA
• Vælg en sovesele med skridtstrop/skridtgjord, der passer til barnets  alder og størrelse. Selen skal sidde tæt ind til kroppen uden at stramme, så barnet ikke kan arbejde sig fri af den, og den skal være nem at justere - både til større og til mindre størrelse   
• Soveselen skal være fastspændt med remme i bunden af barnevognen/krybben, og remmene skal være strammet helt til, så barnet ikke kan løfte sig fra madrassen
• Soveselen skal installeres og benyttes i overensstemmelse med brugsanvisningen hver gang, den bruges
• Soveselen skal efterses for slitage, mørt stof, løse syninger og ødelagte spænder hver eneste gang, barnet fastspændes
• Vælg en sovesele, der kan vaskes ved mindst 60 grader
• Beslag, knapper og spænder bør være nikkelfrie

Baggrund 

Uheld og ulykker ved fastspænding

Frygt for ulykker med fald fra barnevogn eller krybbe mod jorden er en væsentlig del af begrundelsen for at spænde  børn fast i en sovesele, når de skal sove udenfor i krybber og barnevogne. Der ses imidlertid fortsat alvorlige ulykker med dødsfald, selvom barnet er spændt fast i en sovesele, senest i 2018.

En gennemgang af de senere års indberetninger til ulykkesregistret viser, at det er vanskeligt at vurdere, om risikoen ved korrekt brug af godkendte soveseler (seleskader, kvælningsulykker) er større end risikoen ved ikke at bruge soveseler (faldulykker, klemningsulykker og kvælningsulykker) er større end risikoen ved ikke at bruge soveseler (faldulykker, klemningsulykker). Det skal nævnes, at man i Ulykkesregistret ikke kan se, om de soveseler, der er brugt i de konkrete tilfælde, har været godkendt af  Dansk Varefakta Nævn, og/eller om soveselerne har været benyttet korrekt.

Årsagerne til ulykkerne kan være fejl og mangler ved soveselen eller ved barnevognen. Det kan også dreje sig om mangelfuld vedligeholdelse af soveselen, ligesom der formentlig kan være mangelfuld overholdelse af brugsanvisninger og vejledning  til den konkrete sele.

Ingen sovesele kan anses for at være fuldstændig sikker. Børn bryder sig som regel ikke om at blive spændt fast i en sovesele. Vågne, motorisk aktive og urolige børn kan komme livstruende til skade ved at vikle sig ind i selen og i deres kamp for at blive fri for den, kan de vikle sig ind i selen med risiko for, at de får selemærker eller sår, eller i værste fald bliver kvalt. Det sker især, hvis den ikke sidder korrekt eller ikke passer barnet, og barnet fx forsøger at komme ud af vognen eller krybben ved at læne sig ud over kanten. Har barnet mulighed for at rejse sig op, kan det vælte barnevognen eller krybben.

Ikke i alle tilfælde kan årsagen til uheldet eller ulykken findes.

Dødsulykker

I databasen over ulykkesdødsfald  hos børn 0-14 år på Statens Institut for Folkesundhed optræder dødsulykker, hvor barnet har været fastspændt i sele, hvilket er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen peger på, at der er en risiko forbundet med brug af sele.

Næsten hvert år sker der dødsulykker i relation til børns søvn i lift, krybbe, barnevogn, klapvogn og kombivogn. Dødsfaldene skyldes kvælning i opkast eller af kvælning i dyner eller i andre dele af barnevogn/klapvogn, som følge af hængningsulykker, eller ved ydre spærring af luftvejene.

Børn, der sover udenfor i dagtilbuddet, skal derfor overvåges, uanset om de har sele på eller ej. Det er kommunens ansvar at tilrettelægge overvågning af og tilsynet med børn, der sover udenfor, mens de opholder sig i et dagtilbud.

Overvågning under søvn

Overvågning af tilsyn med små børn, der sover i dagtilbuddet, er helt fundamentalt, uanset om de sover i sele eller ej. Små børn ikke kan beskytte sig selv, og derfor er overladt til de voksnes omsorg og opsyn.

Børn, der ikke er spændt fast, når de lægges til at sove, kan overraskende hurtigt kravle ud over kanten på lifte, krybber, barnevogne og kombivogne. Dermed opstår der, som beskrevet ovenfor, risiko for, at de falder ud, eller at de kommer med arme, ben -eller med hovedet med fare for kvælning.

Børn, der er overladt til sig selv, er desuden sårbare over for insekter, fugle, andre dyr og vejrforhold. Spørgsmålet om overvågning og tilsyn er således ikke alene et spørgsmål om, hvor sikkert det er at sove i eller uden en sele.

I det nu nedlagte Ulykkesregister var registreret en række forskellige  ulykker i forbindelse med fald fra barnevogne, hvor sele formentlig ikke har været benyttet.

Tilrettelæggelse af overvågning 

Overvågningen må tilrettelægges efter omstændighederne, herunder kendskabet til barnet. Blæst, lav udetemperatur, mistanke om begyndende  sygdom, påfaldende passivitet, uro, hyperaktivitet eller hvis barnet opfører sig anderledes, end det plejer kan begrunde, at barnet tilses ofte.

Publikationer

Små børns sikkerhed. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016

Børns sikkerhed. Sikkerhedsstyrelsen, 2017

Små børns udeophold i kulden. Sundhedsstyrelsen, 2012 (www.sst.dk).

Ulykker i Danmark 1990-2009. Statens Institut for Folkesundhed, 2012