SaaS-erfagruppe
SaaS-erfagruppen er et forum for founders og ejerledere, hvor man kan sparre om konkrete udfordringer med andre, der kender SaaS-forretningens særlige dynamikker.
Vejle Erhverv faciliterer en erfagruppe for SaaS-virksomheder med fokus på vækst, skalering og strategiske beslutninger. Gruppen samler founders og ejerledere, som ønsker et fortroligt forum, hvor de kan dele erfaring og sparre med andre, der arbejder med SaaS-forretningens særlige dynamikker.
Indhold
Erfagruppen tager afsæt i deltagernes aktuelle udfordringer og behov. Temaerne kan blandt andet omfatte:
- recurring revenue og abonnementsforretning
- churn og kundeudvikling
- produktstrategi
- kapitalrejsning
- organisering og ledelse
- AI
- opbygning af skalerbar forretning
Der er plads til både strategiske drøftelser og konkrete problemstillinger fra den daglige drift. Deltagerne er med til at fastsætte dagsorden fra møde til møde, så indholdet afspejler de emner, der er mest relevante for gruppen.
Format
Erfagruppen har plads til et begrænset antal virksomheder og mødes ca. 5 gange om året. Møderne afholdes på skift hos deltagerne.
Erfagruppen er et lukket netværk med et begrænset antal deltagere. Der optages derfor kun nye virksomheder, når der er ledig plads, og sammensætningen af gruppen vurderes at være et godt match.
Vejle Erhverv faciliterer gruppen, og deltagelse er gratis.
