SaaS-erfagruppe
SaaS-erfagruppen er et forum for founders og ejerledere, hvor man kan sparre om konkrete udfordringer med andre, der kender SaaS-forretningens særlige dynamikker.
Vejle Erhverv faciliterer en erfagruppe for SaaS-virksomheder med fokus på vækst, skalering og strategiske beslutninger. Gruppen samler founders og ejerledere, som ønsker et fortroligt forum, hvor de kan dele erfaring og sparre med andre, der arbejder med SaaS-forretningens særlige dynamikker.
Indhold
Erfagruppen tager afsæt i deltagernes aktuelle udfordringer og behov. Temaerne kan f.eks. omfatte:
- recurring revenue og abonnementsforretning
- churn og kundeudvikling
- produktstrategi
- internationalisering
- organisering og ledelse
- AI
- opbygning af skalerbar forretning
Der er plads til både strategiske drøftelser og konkrete problemstillinger fra den daglige drift. Deltagerne er med til at fastsætte dagsorden fra møde til møde, så indholdet afspejler de emner, der er mest relevante for gruppen.
Deltagelse og rammer
Erfagruppen mødes ca. 5 gange om året, og møderne afholdes på skift hos deltagerne.
Vejle Erhverv faciliterer gruppen, og deltagelse er gratis.
Netværket er lukket for at sikre et fortroligt og værdifuldt sparringsforum. Derfor optages nye virksomheder kun, når der er ledig plads, og gruppens sammensætning fortsat er et godt match.
Er du founder eller ejerleder i en SaaS-virksomhed i Vejle Kommune og interesseret i at blive en del af erfagruppen, er du meget velkommen til at kontakte os for en dialog om mulighederne for at deltage.
