Virksomhedsbesøg: Eurowind Energy
Inspiration til fremtidens forretning:
Besøg hos Eurowind Energy!
Hvordan bringer du din virksomhed i spil i den vedvarende energibranche – og hvilke muligheder kan samarbejdet med en stor projektudvikler som Eurowind Energy skabe?
Vejle Erhverv inviterer dig og dine kollegaer til netværksmøde 9 i Kompetencenetværket, "Styrk din SMV til grøn energi i Vejle", hvor vi besøger Eurowind Energy A/S i Hobro til en dag med inspiration, indsigt og potentialer for konkret match-making mellem virksomheder og energibranchen.
Dagen byder blandt andet på guidede tours i energipark og brintanlæg, oplæg fra Eurowind Energy om bl.a. energisystemer og energibranchen – samt en match-making session, hvor netværksdeltagerne får mulighed for at pitche deres virksomhed direkte til Eurowind Energy.
Formålet med dagen er at styrke virksomhedernes forståelse for energibranchen og skabe konkrete relationer og muligheder for fremtidigt samarbejde.
På netværksmøde 9 får du blandt andet:
- Indblik i udvikling og drift af energiparker
- Viden om energisystemer og energisektoren
- Mulighed for at præsentere din virksomhed direkte for Eurowind Energy A/S
- Netværk og dialog med andre virksomheder i værdikæden
Dagens program:
08.00–09.45: Transport med bus fra Vejle Rutebilstation til Energipark Veddum Kær
09.45–11.15: Guidet tour i energipark
11.15–12.00: Køre til Eurowind Energy kontoret samt kort pause
12.00–12.30: Frokost
12.30–13.30: Guidet tour på brintanlæg
13.30–15.00: Indsigt i energibranchen v. Eurowind Energy
- Energisystemer & energimix v. Henrik Lykke
- Cyber-security i energisektoren v. Kristian Krøger Lemme
- ESG & Sustainability v. Bo Block Andersen & Niels Peter Nielsen
- Pitch fra netværksdeltagere (5 min. pr. virksomhed)
- Uformel dialog og networking
16.15–17.45: Transport med bus tilbage til Vejle Rutebilstation
- På busturen vil der være tid til tidsrapportering.
Praktisk information
Hvornår: Mandag den 1. juni 2026, kl. 09.45-16.15 - og med fælles bustransport fra Vejle, kl. 8 - og bussen kører tilbage og er i Vejle før, kl. 18.
Sted: Eurowind Energy A/S, Mariagervej 58B, 9500 Hobro
Pris: Gratis for virksomheder at deltage i netværket. Deltagelse i netværket er en forudsætning for at kunne deltage til eftermiddagseventet. Alle deltagere skal time registrere og underskrive erklæringer, da netværket er medfinansieret af den Europæiske Union, Fonden for Retfærdig Omstilling.
Virksomheder er velkomne til at stille med flere medarbejdere til hvert netværksmøde, og deltagerkredsen kan variere fra gang til gang.
Lidt om netværket
Kompetencenetværket "Styrk din SMV til grøn energi i Vejle" faciliteres af World of Impact og Vejle Erhverv i samarbejde med Erhvervshus Sydjylland som en del af GESEK-projektet, Beyond Fossil. Beyond Fossil er medfinansieret af den Europæiske Union, Fonden for Retfærdig Omstilling.
Læs mere om netværket på Vejle.dk.
Tilmeld dig og din kollega idag:
Tilmeld jer øverst på siden; med "TILMELD NU"
Ved spørgsmål, kontakt endelig:
Maibrit Lajgaard Kjersgaard, Erhvervskonsulent Grøn omstilling & Projektudvikling,
Mail: malap@vejle.dk, M: 92 43 36 86
