Fokusnetværk: Vejle Bygger Cirkulært

Netværket 'Vejle Bygger Cirkulært' er et nyt og åbent netværk med fokus på cirkulært byggeri i byggesektoren.

Cirkulært byggeri udvikler sig et som forretningsområde i byggesektoren. Her åbner cirkulært byggeri op for nye muligheder for innovation i valg af byggematerialer og tilgange til nybyggeri, transformationer og renoveringer af bygninger.

Vejle Erhverv inviterer hele værdikæden fra byggebranchen til åbent netværk i 'Vejle Bygger Cirkulært':

  • Bygherrer
  • Entreprenører
  • Arkitekter
  • Rådgivende ingeniører
  • Byggesagsbehandlere
  • Materiale leverandører
  • Interesseorganisationer
  • Andre interesserede

Der bliver afholdt 6 netværksmøder over en periode på 2 år med fokus på videndeling, workshops, netværk og samarbejde om cirkulært byggeri.

Netværkets temaer

Emnerne på netværksmøderne er bl.a.:

  • Fremtiden med biogene byggematerialer
  • Bygge med genbrugsmaterialer
  • Design for adskillelse
  • Minimering af spild i byggeprocesser

Det får du som deltager

Med deltagelse i netværket får du: 

  • Inspirationsoplæg om emner inden for cirkulært byggeri
  • Workshops for samarbejde om cirkulært byggeri
  • Virksomhedsbesøg hos producenter af byggematerialer, byggeprojekter, uddannelsesinstitutioner

Fokusnetværk Vejle Bygger Cirkulært laves i regi af Interreg North Sea projekt Circular Trust Building. Læs mere om projektet her.

Tilmelding

Kontakt os og bliv en del af netværket og få ny inspiration, viden og udvid dit netværk. Deltagelse er gratis. Du finder kontaktinformationer herunder.