Virksomhedspraktik

Som virksomhed kan du få en ledig i virksomhedspraktik. Det giver dig mulighed for at se, hvad den ledige kan og dermed vurdere, om du vil ansætte i et fast job.

Sådan gør du

  • Du kan selv lave en aftale med en jobsøgende om at komme i virksomhedspraktik. 
  • Inden virksomhedspraktikken kan starte, skal virksomheden have godkendt aftalen af jobcenteret.
  • Den ledige må først starte i virksomhedspraktik, når aftalen er blevet godkendt. 
  • Inden praktikperioden er færdig, bør praktikanten få en tilbagemelding på mulighederne for ordinær ansættelse, lærerplads eller lignende. 

Vi hjælper gerne med det administrative

Hvis du har brug for hjælp til at etablere en virksomhedspraktik, er du velkommen til at kontakte jobcenterets Virksomhedsservice.

  • Ofte stillede spørgsmål

  • Hvilke virksomheder kan tilbyde en virksomhedspraktik?

    Både offentlige og private virksomheder kan tilbyde virksomhedspraktik. For alle virksomheder gælder det:

    • Der kan ikke oprettes virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor den ledige senest har været ansat.
    • Forholdskravet skal være opfyldt -  1-5 ordinært ansatte udløser mulighed for 1 ledig i virksomhedspraktik. 
    • Arbejdsfunktionerne skal være så tæt på almindeligt arbejde som muligt.
  • Hvem kan komme i virksomhedspraktik?

    Alle ledige kan komme i virksomhedspraktik. 

  • Hvor lang tid kan jeg have en ledig i virksomhedspraktik?

    Virksomhedspraktik varer som hovedregel op til 4 uger.

    For udvalgte grupper af ledige, er det muligt at forlænge praktikperioden efter nærmere aftale med jobcenteret. 

  • Skal jeg betale løn til en praktikant?

    Virksomheden skal ikke betale løn til den ledige i praktikperioden.

    Praktikanten er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. 

  • Er jeg ansvarlig for, at praktikanten er forsikret på arbejdspladsen?

    Når du har en ledig i virksomhedspraktik, er der ikke tale om et egentlig ansættelsesforhold. 

    Som hovedregel er det dog stadig dig, som arbejdsgiver, som er ansvarlig for den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for praktikanten. 

    Der er nogle enkelte undtagelser, hvor det er kommunen, som har forsikrings-  og erstatningspligten. Det kan du lære mere om i folderen - Hvis skaden opstår

Kontakt Virksomhedsservice i Jobcenter Vejle

Havneparken 16C, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 62 00
  • Telefontid
  • Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
  • Torsdag 8.00 - 17.00
  • Fredag 8.00 - 14.00

E-mail: virksomhedsservice@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

Sidst opdateret: 31. maj 2017