Uddannelsesvejleder til Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle Kommune

Uddannelsesvejleder til UU i Vejle Kommune

Er du glad for at arbejde med elever og unge mennesker i grundskolen, og vil du være med til at sikre, at de kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse?

Er du frisk på at løse vejledningsopgaven i klasserummet og i gruppevejledninger – så er det måske dig, som vi leder efter.

Uddannelsesvejledningen i Vejle kommune søger en uddannelsesvejleder til en fast stilling på 35 timer pr uge med tiltrædelse 1. august 2025.

Om jobbet

Du vil blive ansat til at bidrage til kerneopgaven, og til den fortsatte faglige og organisatoriske udvikling af UU. Der vil pt. være tale om forskellige opgaver indenfor almen- og specialområdet i grundskolen.  Det er undervisning i Uddannelse og Job 4.-6. klasse og vejledning i 7. -10. klasse (kollektivt, i grupper og individuelt) dette løses i mindre teams.

Aftenarbejde kan forekomme i begrænset omfang fx forældremøder, infomøder mm. Vi værdsætter at udfordre, udvikle og understøtte valgprocesser og valgkompetencer i forhold til fremtidige uddannelser-, og jobmuligheder.

Vi forventer af dig

  • At du har interesse for at undervise og vejlede i klasserummet for 4-9. klasse samt være faciliterende i gruppevejledninger 8.-10. klasse.
  • At du har interesse for vejledning af unge, og at du har en relevant uddannelse, derudover gerne en vejledningsfaglig baggrund, evt. med diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.
  • Du kan indgå i tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere og kan arbejde selvstændig, struktureret og kan tilrettelægge dit arbejde i en omskiftelig hverdag.
  • At du har erfaring i arbejdet med børn, unge i målgruppen.
  • At du har gode kommunikative kompetencer, og er indstillet på skriftligt og administrativt arbejde i forhold til at præsentationsværkstøjer, journaliseringssystem og diverse digitale platforme.
  • At du er god til at skabe tillidsvækkende relationer til de unge, også sårbare unge og deres forældre. Du har en anerkendende og respektfuld tilgang med et humoristisk og positivt livssyn.
  • At du er indstillet på at have en arbejdsuge fordelt på flere lokaliteter. Da der forventes en del kørsel, vil kørekort og egen bil være et krav.
  • At du professionelt vil indgå i organisationen med sigtet på at udmønte Vejle kommunes politikker.

Vi tilbyder dig

Et spændende arbejde i et professionelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på sparring, samarbejde og fokus på at lykkedes med kerneopgaven.

Et team af engagerede og fagligt kompetente kollegaer i et tværfagligt arbejdsmiljø. Høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Det er en fast stilling på 35 timer om ugen og med tiltrædelse 1. august 2025.

Om os

Har du brug for yderligere oplysninger om UU i Vejle, vil vi opfordre dig til undersøge dette link:

https://uuv.vejle.dk/

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte leder af UU Vejle – Dorthe Fredsted på tlf. 2166 5962, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgnning så vi har den senest den 23. maj 2025. Vi holder samtaler den 5. juni 2025 fra kl. 8.30.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu