Landsbyordningen Engum søger lærer til HD

Brænder du for fællesskab, sætter du faglighed højt, kan du undervise i HD, gerne dansk, dansk som andet sprog, engelsk og/eller idræt, så er det dig vi mangler til at skabe mangfoldige læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for vores fantastiske børn.

Om jobbet

For stillingen gælder, at du skal være læreruddannet og med linjefag i H/D, have maskinsikkerhedskursus eller mod på at tage det, gerne linjefag i dansk, gerne med viden om it og interesse for FabLab. Derudover vægter vi engelsk, idræt, kristendom og billedkunst, men vi er åbne overfor, hvad du bringer ind. Vi ønskes os en der har kompetencer i dansk som andetsprog, vejleder opgaver kunne også være dejligt.

Vi tror på relationen og at det er det bærende element, og sammen skaber vi rum for læring.

Vi prioriterer traditioner og den gode overgang. Vores børnesyn er karakteriseret ved troen på, at alle børn gør det bedste, de kan.

Om os

Vi er en Landsbyordning med vuggestue, børnehave, almen skole 0.-6. kl./SFO og specialskole 0.-6. kl./SFO. Vi er 20 børn i vuggestuen, 50 børn i børnehaven, 130 børn i almenskole og 20 børn på Engumhus og 45 medarbejdere.

Vi er beliggende i et lokalt landsbymiljø tæt på naturen og med gode udefaciliteter, som vi gerne ser udnyttes til udeundervisning.

Vi har egen bus.

Vi nyder stor opbakning fra lokalområdet og forældre, og udmærker os med god trivsel og høj faglighed.

Vi forventer, at vores medarbejdere interesserer sig for hinandens fagligheder og indgår i forpligtende fællesskaber; vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber.

Vores værdier er:

Fællesskab, høj faglighed, ordentlighed og tryghed.

Vi tilbyder dig

En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet og plads til gode idéer, som kan berige børnenes hverdag. Der er sjældent langt fra tanke til handling og vi har ambitioner på børnenes vegne og arbejder for, at alle skal ”lykkes”.

Vi arbejder med at skabe en solid og fagligt tydelig profil, som underbygges af den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang. Vi baserer vores faglige tilgang på Vejle Kommunes ”Strategi for udviklende fællesskaber”. Vi arbejder med udgangspunkt i PLF – Professionelle Læringsfælleskaber og SKIPP – Styrket Kvalitet i Pædagogisk Praksis.

Vi lægger vægt på en uhøjtidelig, men professionel og samarbejdende tilgang til opgaven og forsøger hele tiden at kvalificere arbejdet med børnene.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast stilling på 37 timer og med tiltrædelse 1. august 2025.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning så vi har den senest 1

.

maj 2025. Vi forventer at holde samtaler den 22. maj fra kl. 15.00.

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt os på nedenstående for yderligere oplysninger om jobbet, aftal meget gerne et besøg med os inden du sender din ansøgning.

Leder af Landsbyordningen Engum, Charlotte Buch, chabu@vejle.dk  på tlf. 3057 1067, send en sms og du vil blive kontaktet eller Souschef i Landsbyordningen Engum, Jette Lehmann, jetle@vejle.dk på tlf. 2365 7314, send en sms og du vil blive kontaktet

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside på engum-skole.aula.dk

Attester 

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu