Sygeplejerske og social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt til hjemmeplejen Distrikt Give

Vi søger en dygtig og energisk sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent til et sommervikariat – primært til aftenvagter, med mulighed for forlængelse efter sommerferien. Trives du med udfordringer, komplekse opgaver og gode arbejdsrelationer?Så tilbyder vi dig nu chancen for at blive en af vore nye kolleger, i et spændende ældreområde - i konstant udvikling.

Vores forventninger til dig:

  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Lysten til at arbejde med borgere i sygeplejeklinikker og eget hjem
  • Har en rehabiliterende tankegang
  • Arbejder med helhedspleje
  • Har fleksibel og positiv tilgang
  • Kan have flere bolde i luften og være omstillingsparat
  • Arbejde selvstændigt, kan tage ansvar og spille dine kolleger gode
  • Du er positiv og engageret med humoristisk sans

Om os:                            

  • Vi ønsker at blive kendt som værende et distrikt, der leverer et højt fagligt niveau
  • At vi møder borgerne i øjenhøjde
  • At vi formår at trække vejret helt ned i maven og udvise ro omkring borgeren
  • Vi tilstræber os at levere den bedste kvalitet i hvert besøg
  • Vi vægter nærvær, omsorg og tillid
  • Vi har det sjovt, mens vi er på arbejde
  • Vi har en åben og ærlig kommunikation med vores kolleger og ledelse
  • Det er vigtigt for os, at vi er gode til at reflektere over egen praksis, er nysgerrige på egen og distriktets faglige udvikling og er bevidst om måden vi kommunikerer på

Vi tilbyder: 

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i et fantastisk fag
  • Tæt tværfagligt samarbejde. Hver tirsdag har vi rehabiliteringsmøde tværfagligt i gruppen (Spl, SSA, terapeuter, SSH, visitation og leder)
  • Fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • En ledelse tæt på
  • Kolleger med masser af humør, som sætter en ære i at passe på hinanden 
  • Et introprogram sammensat ud fra dine behov
  • Weekendvagt hver 3. uge 

I Distrikt Give arbejder vi tværfagligt. Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og distriktets faglighed. Vi er 55 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder. Distrikt Give har base ved Søndre Ringvej 4 i Give. Vi er et landdistrikt og dækker fra Give, Kollemorten, Vonge, Thyregod og Vesterlund og du får stillet bil til rådighed i tjenesten.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 18. juni 2025.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, men sidste samtaledato er den 26. juni 2025.

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Eva Kanstrup Andersen på 23 32 18 48 eller på evkan@vejle.dk. Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at se, hvor vi bor, efter forudgående aftale. 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. 

Ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. juli 2025.

Arbejdstiden er 30/32 timer, alt efter hvad du ønsker.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu