Få nu muligheden for at blive udekørende sygeplejerske i Vejle Kommune

Vi søger en sygeplejerske til Distrikt Vejle Vestby, Uhrhøj og Grejsdalen til en fast stilling med arbejde hver 4. weekend. Du vil få en afvekslende arbejdsdag med spændende og faglige udfordringer i et tværfagligt team
.Om jobbet
Da en af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega. Stillingen er ledig til besættelse snarest eller senest 1. november 2025. Timetal er 32 - 37 pr. uge. Stillingen er fortrinsvis dagvagt, med arbejde hver fjerde weekend. Der vil max være 2 aftenvagter på 8 uger.
Vi forventer af dig:
- Har et ønske om at arbejde rehabiliterende med borgeren i fokus i et tværfaglig team
- Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en til tider travl hverdag
- Har en positiv tilgang til opgaveløsningen, hvor man nogen gange må tænke kreativt
- Har et ønske om en høj faglighed med fokus på udvikling og vidensdeling
- Du udviser en høj grad af medansvarlighed og ordentlighed i dit daglige arbejde
- Du er fortrolig med faglig dokumentation, idet vi arbejder i omsorgssystemet Nexus
- Du har kørekort
Hvem er vi?
Vi er et fagligt stærkt team med ca. 55 medarbejdere fordelt i to teams. En Vest By-gruppe og Uhrhøj/Grejsdalens-gruppe. Vi er en arbejdsplads, hvor høj faglighed og borgerens levede liv vægtes højt. Vi vægter derudover et godt arbejdsmiljø, hvor vi drager omsorg for hinanden og plads til humor. Du har et tæt tværfagligt samarbejde med medarbejderne i dit team, som består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Derudover er der i Vejle Kommune konsulenter inden for ernæring, palliation, demens og inkontinens, hvor der mulighed for vejledning og faglig sparring. Sygeplejegruppen består af 13 sygeplejersker, der varetager kompleks og ustabil sygepleje til borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinik.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads i konstant udvikling med spændende arbejdsdage, hvor du får muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi har ikke to dage der er ens - du får lov at bruge dine kompetencer
- Høj sygeplejefaglig standard i borgerforløb med kompleks pleje og behandling, palliativ behandling, forebyggelse og fokus på tidlig opsporing af sygdom
- Faglig sparring med kolleger både monofagligt med dine sygeplejekolleger og i det tværfaglige team
- Ugentlige tværfaglige gruppemøder
- En ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed og som giver dig faglig sparring og opbakning
- Og ikke mindst dygtige og engagerede kolleger med masser af humor, og som passer på hinanden
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansætttelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 8. september 2025.
Der afholdes løbende samtaler, men sidste samtaledato er den 11. september 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Kia Sommerlund på 51 24 33 87 eller assisterende distriktsleder Kristina Clausen på 29361623.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.