Tilbage

Ny Rosborg - rum til nærvær, plads til livet

I Ny Rosborg er vi i fuld gang med at skabe en ny bæredygtig bydel, som vil give plads til 4000-5000 nye vejlensere. Bydelen er placeret midt imellem den unikke natur i ådalen og  Vejle midtby og rummer på den måde det bedste fra begge verdener.

Vestre Engvej 63, 7100

Målet er at skabe fremtidens bydel, hvor det blå og det grønne landskab er rygraden, hvilket også er inspirationen bag valget om at bygge bydelen op omkring seks holme. Det bliver et hjem for mange, men også et område der er åbent for alle, og hvor der er plads til at gå på opdagelse. Der vil være plads til eksperimenter, til aktiviteter med holdning og kultur med kant. Fællesskaber er noget, vi bygger med vilje. 

Vi har netop nu allerede sendt den første holm, Nordholmen, i udbud. Derfor inviterer vi alle interesserede til at deltage i vores første udbud i den nye bydel - og dermed få mulighed for at blive en del af den spændende realisering af Nordholmen.

Selvom vi endnu ikke har bygget derude, så har vi allerede påbegyndt arbejdet med, at der er noget lige nu, som du kan opleve. Det er blandt andet vores legerute. På ruten kan du opleve etablerede stier, som blandt andet går igennem en skov på en træbro og en bro, der går ud igennem søen. 

Der er også skovhavegruppen, der har etableret en demonstrationshave ude i Ny Rosborg. Den ligger omkring pavillonen, der i øvrigt er bygget af genbrugsmaterialer. Formålet med skovhaven er, at du kan føle dig inspireret til nogle ændringer i din egen have. 

Arbejdet er i fuld gang, og de første bygninger forventes, at skyde op inden for de næste 2-3 år. 

Læs om den nye bydel på www.nyrosborg.dk

Overblik over det kommende Ny Rosborg
Overblik over det kommende Ny Rosborg

Kontakt

#

Jakob Østergaard
Byplanlægger

Følg udviklingen af Ny Rosborg

På hjemmesiden om Ny Rosborg kan du finde tidplaner, skitser og informationer til både investorer og dig, som måske drømmer om at flytte til den nye bydel.