Anonym rådgivning om køn, krop, sex og prævention til unge op til 25 år. Tilbuddet er gældende for unge bosiddende i Vejle Kommune eller studerende på ungdomsuddannelserne i Vejle Kommune.

UngSex

Hos UngSex Vejle kan du:

  • Stille spørgsmål og få vejledning om køn, krop, sex og prævention – eller det der fylder hos dig.
  • Blive testet eller undersøgt. Du kan blive testet for graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Du kan også blive undersøgt af en gynækolog.
  • Få gratis prævention og vejledning om prævention.
  • Få hjælp til at komme videre eller finde frem til det, der er rigtigt for dig.
  • Være anonym.

 

Adresse:

Du finder os på: 

Vestbygården,
Nyboesgade 35B, 2. sal
7100 Vejle

 

Åbningstider: 

Telefontid for tidsbestilling til samtale er mandage mellem kl. 10.30 – 11.30 på tlf. nr. 30 63 20 76.

Drop-in uden tidsbestilling (kun til test) foregår hver mandag mellem kl. 15.00 – 16.00.

Har du spørgsmål?

  • Hvem møder jeg hos UngSex Vejle?

    Hos UngSex Vejle kan du tale med sundhedspersonale med særlig viden om unge, krop, seksualitet og prævention.

    UngSex Vejle drives i samarbejde mellem Vejle Kommune, Sygehus Lillebælt og Region Syddanmark.

  • Prævention og sikker sex

    Er du i tvivl om hvilken prævention, du skal vælge?

    Der er flere måder at beskytte sig på, for at undgå graviditet og seksuelt overførte sygdomme.

    I UngSex Vejle kan du få vejledning til, hvad der passer bedst til dig, og du kan få gratis prævention.

  • Gravid?

    Er du gravid, eller er du usikker på, om du er det? Vi kan teste, om du er gravid, svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre.

  • Tid til snak – om køn, krop, lyst eller dét der fylder hos dig

    Hos UngSex Vejle har vi god tid, og det er dig, der bestemmer emnet. Vi lytter, vejleder eller hjælper dig eventuelt videre. Uanset om det handler om køn, seksualitet, smerter under sex, præstation, grænsesætning eller noget helt andet.

    Du kan også finde svar på mange spørgsmål hos Sexlinjen

  • Sexsygdomme

    Hvis du har haft ubeskyttet sex, er du i risiko for at få en seksuelt overført sygdom. Hos UngSex Vejle kan du blive testet for de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme, og vi kan hjælpe dig i behandling, hvis det viser sig, at du er smittet.

    Du kan læse mere om kønssygdomme og forskellige symptomer på sundhed.dk

  • Gratis, anonym rådgivning

    UngSex Vejle giver gratis og anonym rådgivning. Det betyder, at du ikke behøver at fortælle, hvem du er, når du kontakter os.

    Som udgangspunkt vil vi dog gerne have nogle kontakt oplysninger, så vi har mulighed for at kontakte dig angående din henvendelse eller ændringer i aftaler.

    Hvis du har brug for prævention eller at blive testet for seksuelt overførte sygdomme, kan du ikke være 100% anonym. Det kan du læse mere om nedenfor. Vi fortæller også altid grundigt om vilkårene, så du ved, hvad du går med til

  • Tavshedspligt og underretningspligt

    Vi fortæller ikke til nogen, at du taler med os - heller ikke dine forældre eller din læge.

    Men vi har skærpet underretningspligt, hvis du er under 18 år. Det betyder, at vi som alle andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har pligt til at underrette kommunen, hvis vi hører, at et barn eller en ung lever under forhold, der gør os bekymrede.

    Vi gør dog aldrig noget, uden at du ved det.

  • Bliver mine forældre orienteret?

    Som udgangspunkt bliver dine forældre ikke orienteret om din henvendelse til os.

    Hvis det er første gang, du skal have prævention, vil vi anbefale dig, at du fortæller det til dine forældre.

    Hvis du er under 15 år skal du dog have samtykke fra dine forældre eller din værge til at få prævention. Sådan er den danske lovgivning.

  • Mange muligheder for rådgivning

    UngSex Vejle er bare ét ud af mange rådgivningstilbud til unge i Vejle Kommune. Så hvis du ikke kan få hjælp til netop dine spørgsmål og bekymringer hos UngSex, så kan vi hjælpe dig videre til dem, der bedst kan hjælpe dig.

    Vi henviser blandt andet til: Ungerådgivningen Spor18 og Ungekontakten og SSP

    Læs mere om ungerådgivningen SPOR18.

    Læs mere om Ungekontakten, der er målrettet unge under 18 år

    Læs mere om SSP.

Logo UngSex Vejle
Logo UngSex Vejle
Sidst opdateret: