Kreativ Zone i Bygningen
Et åbent værksted inden for keramik, maling, glas og sølv – men der bliver også strikket, syet patchwork, lavet scrapbooking og malet på sten - vil du være med?
Foreningen Kreativ Zone er et åbent værksted, for alle voksne over 18 år med bopæl i Vejle Kommune, med lyst til at være kreative og arbejde på hobbybasis med egne ting. Det kræver blot et medlemskab af Foreningen Kreativ Zone.
Foreningens formål er at udvikle kreative aktiviteter og disponere over midlerne til gavn og glæde for medlemmerne, samt foreningens drift og udvikling.
Der afholdes af og til gratis workshops for medlemmer, hvor vi udnytter de gode kompetencer i huset, som gerne vil lære fra sig, men også kurser med ekstern underviser.
I åbningstiden er der frivillige, som gerne viser til rette og hjælper i gang. Man skal dog være rimelig selvhjulpen, selvom vi er gode til at hjælpe hinanden.
Vi har lukket for tilmelding for sæson 2026/2027, da vi har nået vores maks. på det antal medlemmer, vi kan være i forhold til lokalerne
Læs mere på vores Facebook side
Hvornår foregår aktiviteten?
Åbningstider i Kreativ Zone:
Mandag kl. 9-21
Tirsdag kl. 10-21
Onsdag-torsdag kl. 9-15
Fredag lukket
Hvor foregår aktiviteten?
Bygningen
Ved Anlæget 14B, 3. sal
7100 Vejle
Hvem er arrangør?
Foreningen Kreativ Zone
Pris
Kontingentet er pt. 400 kr. årligt med sæson fra august til juni måned.
Ved intro til stedet orienteres nærmere om materialepriser.