Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1440 og tillæg nr. 5
Boligområde Tirsbæk Bakker, etape 6, Margrethehøj, Vejle
Afgørelser og tilladelser
Vejle Kommune
27. juli 2026
29. juni 2026
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at 6. etape af Tirsbæk Bakker på ca. 15 ha, kan udstykkes og bebygges med 34 parcelhuse og 45 rækkehuse, eller alternativt 55 parcelhuse.
Formålet med tillægget er, at der foretages en mindre tilpasning mellem boligrammen og den rekreative ramme langs Juelsmindevej.
Byrådet har vedtaget lokalplanen og tillægget uden ændringer.
Her kan du se planerne
Hent lokalplanen
Hent tillægget
Hvis du ønsker at få lokalplanen med hjem, kan du købe den for 100 kr. hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Lokalplanen er bindende
Byrådet har den 24.06.2026 vedtaget lokalplan nr. 1440 Boligområde Tirsbæk Bakker, etape 6, Margrethehøj, Vejle og tillæg nr. 5 til Vejle Kommuneplan 2025-2037.
Efter offentliggørelsen af lokalplanen den 29. juni 2026 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planen.
Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.
Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.
