start på hovedindhold

Forslag til lokalplan nr. 1422 og tillæg nr. 9

Teknisk anlæg ved Horsensvej, Bredal

Kommune- og lokalplaner
Type

Høring

Område

Vejle Kommune

Høringsfrist
Offentliggjort
Afgiv høringssvar
Type

Høring

Område

Vejle Kommune

Høringsfrist

26. oktober 2026

Offentliggjort

31. august 2026

Afgiv høringssvar

Formålet med lokalplanforslaget er at opføre to tekniske anlæg side om side. Det ene er en transformerstation for det statslige selskab Energinet, som driver transmissionsnettet i Danmark. Det andet er en transformerstation for elforsyningsselskabet KONSTANT Net A/S, der skal levere strøm til Horsens Kommune samt Vejle N og Ø. 

Det er lokalplanens formål at sikre, at anlæggene placeres bedst muligt i henhold til det overordnede ledningssystem og bliver mindst muligt synligt for naboer og forbipasserende. 

Formålet med tillægget er at udlægge en ny kommuneplanramme for samme areal som lokalplanen dækker. Kommuneplanrammen er til tekniske anlæg og rummer alene mulighed for projektet vist i lokalplanen.

Dine muligheder

Byrådet har den 26.08.2026 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1422 Teknisk anlæg ved Horsensvej, Bredal og tillæg nr. 9 til Vejle Kommuneplan 2025-2037. 

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra mandag den 31. august 2026 til mandag den 26. oktober 2026 kl. 15.00. Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter. Bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”. Du skal bruge MitID til login. Du kan også sende dit høringssvar til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Derefter tager byrådet endelig stilling til planerne.

Her kan du se planerne

Hent lokalplanen
Hent tillægget

Hvis du ønsker at få planerne printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Lokalplanens foreløbige retsvirkning
Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering  

Lokalplanens og tillæggets indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planerne ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. Dette begrundes med følgende:
•    Planområdet ligger i et område udpeget med særlige drikkevandsinteresser. Der etableres tæt membran med fuld opsamling under de tekniske installationer. Dermed kan der ikke ske nedsivning af uønsket væske.
•    Planområdet ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Det tekniske anlæg vil ikke have en væsentlig indvirkning på udpegningen.
•    Der er et mindre område udpeget som område i risiko for oversvømmelse. Lokalplanområdet indrettes således, der tages højde for disse arealer.
•    Det vurderes, at det kan udelukkes, at planerne påvirker udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område og områdets integritet væsentligt pga. afstanden til Natura 2000-områder og planernes omfang og indhold.
•    Det vurderes, at planerne kan realiseres, uden at projektet vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø, forskellige flagermusarter og odder og andre dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
•    Planområdet ligger inden for skovbyggelinjen for skoven ved Engum Kær. I forbindelse med etablering af anlægget, skal der dispenseres for placeringen inden for skovbyggelinjen.
•    Den nordøstlige del af planområdet er udpeget som en potentiel økologisk forbindelse. Udpegningen ligger på steder, hvor dyr og planters bevægelsesveje ønskes styrket. Realisering af de tekniske anlæg hindrer ikke spredningsveje mellem naturområder.
•    Planområdet bliver ikke kloakeret. Derfor skal regn- og overfladevand håndteres på overfladen og med udledningstilladelse. 
•    Det tekniske anlæg vil have en visuel påvirkning af omgivelserne, især indtil beplantningsbæltet er vokset op. Når beplantningsbæltet er fuld udviklet, vil det være masterne, der er synlige fra syd og vest. Skoven ved Engum Kær og det eksisterende beplantningsbælte mod nord vil være med til at skærme for den visuelle forandring mod nord og øst.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage. 
Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside. 
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

 

Der er endnu ingen svar på denne høring.