start på hovedindhold

Forslag til lokalplan nr. 1445 og tillæg nr. 6

Boligområde ved Bygade, Vonge

Kommune- og lokalplaner
Type

Høring

Område

Vonge

Høringsfrist
Offentliggjort
Afgiv høringssvar
Type

Høring

Område

Vonge

Høringsfrist

29. juni 2026

Offentliggjort

4. maj 2026

Afgiv høringssvar

Formålet med lokalplanforslaget er at give mulighed for at indrette de eksisterende bygninger med fem boliger i stueetagen og én på første sal. Dertil kan opføres to dobbelthuse med fire boliger, så der samlet set etableres 10 boligenheder.

Formålet med tillægget er at der foretages en mindre tilpasning mellem boligrammen og erhvervsrammen langs Mølgårdvej.

Dine muligheder

Byrådet har den 29. april 2026 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1445 Boligområde ved Bygade, Vonge og tillæg nr. 6 til Vejle Kommuneplan 2025-2037. 

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra mandag den 4. maj 2026 til mandag den 29. juni 2026 kl. 15.00. 

Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter. Bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”. Du skal bruge MitID til login.

Du kan også sende dit høringssvar til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Derefter tager byrådet endelig stilling til planerne:

Her kan du se planerne:

Hent lokalplanen
Hent tillægget

Hvis du ønsker at få planerne printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Lokalplanens foreløbige retsvirkning
Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering  

Lokalplanens og tillæggets indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. 
Vejle Kommune har vurderet, at planerne ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. Planerne påvirker ikke Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

Vejle Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter gennemført en screening for, om planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang jævnfør lovens bilag 3, der kræver en miljøvurdering. 

Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora og fauna, jordbund, jordarealer (arealanvendelse, arealinddragelse), vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk- og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Planen er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10b. Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg. Da planen alene fastsætter anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i en sådan plan, er den omfattet af lovens § 8, stk. 2, nr. 1. Planen vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet, og er derfor ikke miljøvurderet.

Det er vurderet, at der ikke er eksterne berørte myndigheder, der skal høres i screeningsafgørelsen. 

Lokalplanområdet omfatter den historiske Vonge Kro, der ikke længere er i drift. Kroen er hverken udpeget som fredet eller bevaringsværdig, men har gennem tiden haft lokalhistorisk og kulturmæssig værdi. Planen indeholder dermed ikke fredede eller bevaringsværdige bygninger, der skal tages særligt hensyn til.

Hele Vonge er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser og ligger inden for indvindingsoplandet til Vonge Vandværk. Området er ikke sårbart over for nitrat og planerne giver ikke mulighed for en anvendelse, som væsentligt kan påvirke de særlige drikkevandsinteresser, da området er udlagt til boliger.

Området ligger inden for OSD - Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandet til Vonge Vandværk. Afstanden til indvindingsboringerne er ca. 300 meter. Boringerne er ca. 80 meter dybe og grundvandsmagasinet er overlejret af ca. 10 meter ler. 
Nedsivning af tag- og overfladevand kan accepteres, da der er en passende afstand til vandværksboringerne samtidig med, at det primære grundvandsmagasin er beskyttet at et passende dæk lag af ler.

Lokalplanområdet ligger inden for vandværksopland nr. 72744 under Vonge Vandværk. En indsatsplan er under udarbejdelse.

Støjreducerende foranstaltninger med støjskærme gør, at lokalplanområdet ikke er støjbelastet af virksomheds- eller trafikstøj udover miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Lokalplanen vurderes til, ikke at være forstyrrende for drift af nærliggende produktionsvirksomheder.

1,4km nordøst for lokalplan området, ligger der et Natura 2000-område. Det naturområde hedder Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum, Ådal øvre del. Den del af Natura 2000-området, som ligger i Vejle Kommune har nr. N76 og kaldes Habitatområde H65.
Der er ingen af naturtyperne eller arterne i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 65, som bliver væsentligt påvirket af lokalplan nr. 1445.

Indenfor en 10km x 10 km kvadrant har DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi fundet, de følgende bilag IV-arter:
Damflagermus, Bæklampret, Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Odder, Stor vandsalamamander, løgfrø, Spidssnudet frø, Dværgflagermus og Langøret flagermus.
Pipistrelflagermus er lokalt observeret 260 meter syd for lokalplanområdet. Pipistrelflagermus er den mest almindelig flagermus i Vejle Kommune [Flagermus i Vejle Kommune 2015-17].
Det vurderes derfor, at planen kan realiseres, uden at projektet vil beskadige eller ødelægge væsentlige yngle- eller rastepladser for f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø, forskellige flagermusarter og odder og andre dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag-IV.

Lokalplanområdet ligger inden for kirkebyggelinjen for Vonge Kirke. Nyt byggeri holder sig under 8,5 meter i højden.

Lokalplanområdet ligger inden for kirkebyggelinjen for Vonge Kirke.
Nyt byggeri holder sig under 8,5 meter i højden. 

Støjreducerende foranstaltninger med støjskærme gør, at lokalplanområdet ikke er støjbelastet af virksomheds- eller trafikstøj udover miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage. 
Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside. 

Kortbilag