start på hovedindhold

Du kan nu søge huslejelegat fra Linnemanns Jomfrukloster i Vejle

Linnemanns Jomfrukloster i Vejle uddeler sidst i november måned 2026 huslejelegater til enlige, værdigt trængende kvinder, der er fyldt 40 år.

Nyhed

Slægtninge af stifterne, hr. Andreas Deichmann Linnemann og hustru Ane Marie Linnemann, født Smidt, har fortrinsret. Hvis der ikke er slægtninge blandt ansøgerne, har ansøgere, der er født i Vejle, fortrinsret.

Det er en betingelse for at modtage legatet, at ansøgeren bor i Vejle Kommune. Vejle Kommune skal modtage ansøgningen senest fredag den 23. oktober 2026. Ansøgningsskema og vejledning kan findes på Vejle Kommunes hjemmeside.

Ansøgerne skal udfylde ansøgningsskemaet og vedlægge følgende dokumentation: 

  • Dokumentation for eventuelt slægtskab med stifterne eller fødeby 
  • Årsopgørelse for 2025. Hvis årsopgørelsen ikke er vedlagt vil ansøgningen ikke blive taget i betragtning.