Indstil kandidater til Årets rummelige virksomhed, mentor og succeshistorie
Nyhed
Med prisen som henholdsvis Årets rummelige virksomhed og Årets mentor hædrer Arbejdsmarkedsudvalget en virksomhed og en medarbejder, der har gjort en ekstra indsats for at hjælpe særligt udsatte ind på arbejdsmarkedet i Vejle Kommune.
Udvalget uddeler ved samme lejlighed også priser til tre succeshistorier, der har vendt deres livsbane mod en plads på arbejdsmarkedet.
Alle, som har et bud på, hvem der kan komme i betragtning, opfordres til at pege på mulige kandidater til priserne senest 18. september.
Se mere om priserne og send din indstilling på www.vejle.dk/rummelig