
Kom med ind på byggepladsen på Anesminde
Hvad er det egentlig, der er ved at tage form på Anesminde i Jelling?
Nyhed
Mandag 21. september kl. 17.00-18.30 åbner vi byggepladsen, og alle er velkomne til at komme med rundt og få et kig på arbejdet – og høre mere om, hvad den gamle gård skal blive til.
Anesminde er ét af tre centrale samlingssteder, som Vejle Kommune med støtte fra Nordea-fonden udvikler langs Hærvejen. De to andre steder er Egtvedpigens Verden og Haraldskær Avlsgaard, som begge åbnede tidligere i år.
Her i Jelling skal den gamle gård blive et nyt mødested for Hærvejens vandrere og cyklister, gæster i Monumentområdet – og ikke mindst Jellings egne borgere.
På rundvisningen kan du blandt andet se og høre om:
- Nye overnatningsmuligheder
- Nye grønne områder med sti, leg og picnic
- Steder til ophold og madpakkespisning
- Nye rum til foreninger, workshops, udstillinger og arrangementer
- Vinterplads til Jelling Orm
Hvor og hvornår?
Anesminde, Herningvej 1-3, Jelling
Mandag 21. september
Kl. 17.00-18.30
Du skal ikke tilmelde dig – bare mød op. Vi glæder os til at vise jer rundt.
Anesminde forventes at åbne i foråret 2027.


