Vil du være med til at afgøre retssager i By- eller Landsretten?
Du har nu mulighed for at søge optagelse på „grundlisten“, som de danske domstole bruger, når de udpeger nævninge og domsmænd til By- og Landsretten.
NyhedHer vil du som domsmand eller nævning sidde med i retten og være med til at afgøre straffesager.
Den nye grundliste gælder for perioden 1. januar 2028 – 31. december 2031
Grundlisten skal have en bred og alsidig sammensætning, der afspejler befolkningen i Vejle Kommune,
derfor opfordrer vi alle interesserede borgere til at søge, uanset alder, køn og baggrund.
Krav for at blive domsmand/nævninge:
- Være dansk statsborger, bosat i Vejle Kommune og have stemmeret til Folketinget.
- Ikke være født i 1951 eller tidligere, da du dermed falder for aldersgrænsen for optagelse.
- Du må ikke være dømt for forhold, som gør dig uegnet til at være domsmand eller nævning.
Personer med visse stillinger kan ikke være lægdommere. Det gælder bl.a. advokater, politibetjente,
præster, imamer og andre gejstlige for anerkendte trossamfund.
Personer på grundlisten, vil modtage et standardvederlag på 1.100 DKK pr. dag ved deltagelse i retten.
Der er mulighed for at få kørselsgodtgørelse.
Vil du vide mere om kravene for optagelse eller søge optagelse på grundlisten? Så følg linket herunder.