Personale og arbejdsmiljø
Her finder du HR-redegørelser med statistikker og nøgletal på personaleområdet. Læs seneste trivselsmåling og ligestillingsplanen.
Hent HR-redegørelser
Trivselsmåling
Vejle Kommune gennemfører hvert 3. år i januar måned centrale Trivselsmålinger. Seneste Trivselsmåling blev gennemført i januar 2021. Er du interesseret i at se de overordnede Vejle Kommune resultater fra 2021, kontakt koncernhr@vejle.dk.
Vi har gennemført seneste trivselsmåling i januar 2024 - se resultaterne nedenfor
Ligestillingsplan 2023
Bemærk, at enkelte links i Ligestillingsplanen henviser til Vejle Kommunes interne politikker for medarbejderne. Kontakt Koncernhr@vejle.dk, hvis du ønsker at få tilsendt politikkerne.
Ligestillingsplanen
Gender Equality Plan
Vejle Kommune værdsætter medarbejdernes forskellighed og sætter stor pris på de perspektiver, som de hver især bidrager med på baggrund af deres køn, alder, religion, etniske oprindelse, seksuelle orientering, uddannelse, personlighed og livsopfattelse.
Vejle Kommunes Ligestillingsplan er et strategisk dokument, der forpligter kommunen i arbejdet med at fremme ligestilling og mangfoldighed.
Ligestillingsplanen lever desuden op til de krav EU har fastsat for at kunne søge EU-midler i forbindelse med Horizon Europe-projekter – EU-midler, som hjælper Vejle Kommune med udvikling af tiltag inden for bl.a. bæredygtighed, grøn omstilling og resiliens.
Ligestillingsplanen har til formål at beskrive, hvordan Vejle Kommune fremover vil arbejde med ligestilling og fastsætter klare mål og handlinger samt tiltag for at nå disse mål.
Ligestillingsplanen samler de politikker og initiativer, der danner grundlaget for Vejle Kommunes arbejde med ligestilling.
Vejle Kommune arbejder med ligestilling på flere forskellige fronter, og har gjort det i årevis. Blandt andet er kommunens mangfoldighedspolitik tilbage fra kommunesammenlægningen i 2007, så selvom politikken har mange år på bagen, er den fortsat yderst relevant og tidssvarende.
Nedenfor er oplistet nogle af de indsatsområder og initiativer, der definerer arbejdet med ligestilling i Vejle Kommune.
Personalepolitikker
Et af indsatsområderne er Vejle Kommunes personalepolitikker, hvor fleksibilitet, rummelighed og ligestilling er et gennemgående tema i flere af kommunens delpolitikker og personalepolitiske værdisæt.
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 godkendte HovedMED Mangfoldighedspolitikken, der sætter fokus på vigtigheden af mangfoldighed og rummelighed på alle niveauer i organisationen.
Med Mangfoldighedspolitikken anerkender, respekterer og drager vi nytte af medarbejdernes forskellighed. Vi gør en aktiv indsats for at skabe ligestilling og rummelige arbejdspladser.
Du finder Mangfoldighedspolitikken her.
Mangfoldighed og forskellighed er også fokus i kommunens Delpolitik om livsfaser og den attraktive arbejdsplads. Delpolitikken skal være med til at understøtte, at vi i perioder af livet prioriterer arbejdslivet, og i andre perioder er der mere fokus og plads til private forhold med det sigte, at der er balance mellem individets behov og organisationens behov. Vi skal på arbejdspladserne rumme alle uanset livsfase, køn, kulturel baggrund, alder mv. for at sikre work-life-balance og en attraktiv arbejdsplads.
Du finder delpolitikken om livsfaser og den attraktive arbejdsplads her.
Delpolitik om krænkende handlinger
HovedMED vedtog i februar 2021 Delpolitik om krænkende handlinger, hvor det understreges, at Vejle Kommune ikke accepterer krænkende handlinger på kommunens arbejdspladser.
Alle ansatte, både medarbejdere og ledere, skal behandles med respekt og tillid. Alle er ligeværdige uanset forskellighed. Politikken beskriver kommunens overordnede principper, definitioner og retningslinjer på området.
Du finder delpolitikken om krænkende handlinger her.
HR i tal – et blik på vores organisation 2022 (tidligere HR- Redegørelse)
Hvert år udgiver Koncern HR et samlet overblik over relevante HR-data, der danner baggrund for gode drøftelser i både Byrådet, Økonomiudvalget, HovedMED og FagMED.
Via de indsamlede data, følger vi løbende udviklingen i bl.a. mangfoldigheden herunder kønssammensætningen og aldersfordelingen i såvel ledelsen som hele organisationen.
Du finder den seneste udgave af redegørelsen findes her.
HR i Tal - Ligestillingsredegørelse
Vejle Kommune udarbejder hvert tredje år en ligestillingsredegørelse i henhold til Ligestillingsloven. Heri redegøres for arbejdet med ligestilling på såvel ledelsesniveau som på personaleområdet.
Der redegøres tillige for målsætninger og initiativer til at fremme ligestilling mellem kønnene, både inden for kommunens borgerrettede kerneydelse og på personaleområdet.
Tallene på personaleområdet inkluderer kønsfordelingen i ledelsen, kønsfordelingen i personalet som helhed, fordelingen mellem kvinder og mænd på deltid samt fordelingen mellem deltidsansatte kvinder og mænd efter antal arbejdstimer.
Ligestillingsredegørelsen indeholder også eksempler på, hvordan Vejle Kommunes arbejdspladser arbejder med kønsligestilling for ansatte og i kerneydelserne for borgerne.
Du finder Vejle Kommunes seneste Ligestillingsredegørelse her.
Mangfoldighedsgruppe under HovedMED
Mangfoldighedsgruppen er en permanent gruppe nedsat af HovedMED, og som af egen drift tager relevante emner op til drøftelse.
Hvert år udgives ”HR i tal – et blik på vores organisation”, som gør det muligt at følge udviklingen i kønsfordelingen mellem medarbejdere samt kønsfordelingen i forhold til ledelsesniveauet.
Vejle Kommune har en målsætning om ligelig kønsfordeling i topledelsen, som pr. 1. august 2020 bestod af 3 kvinder og 3 mand i direktionen. Dette er fortsat gældende pr. 1. maj 2023.
I cheflaget var der pr. 1. august 2020 en fordeling på 18 kvinder og 15 mænd. Denne fordeling har ændret sig således, at cheflaget pr. 1 maj 2023 består af 16 kvinder og 17 mænd.
Vejle Kommune har ikke reelle måltal for kønsfordelingen, men arbejder i højere grad med en bevidst strategisk tankegang. Dog går faglige kvalifikationer og kompetencer forud for en ligelig kønsfordeling.
Kan vi blive bedre i arbejdet med ligestilling? Med øget opmærksomhed, dedikation og klare handleplaner vil vi målrettet fortsætte arbejdet med ligestilling og løbende sikre debat om det kønsopdelte arbejdsmarked og rekruttering af kompetent arbejdskraft.
Rundt om i organisationen er der et livligt arbejde i gang omkring ligestilling. Her er et par eksempler på nogle af de projekter, som i disse år løber af staben. Projekterne vedrører kønsligestilling for ansatte, særligt ansøgere til ledige stillinger i Vejle Kommune.
Borgerrettede ligestillingsprojekter er ikke nævnt i denne ligestillingsplan.
Projekt: Blind rekruttering
Målet med projektet er, at der alene udvælges til ansættelsessamtale ud fra faglige kvalificeringer og at ubevidste biases minimeres.
Alle kandidater bedes derfor udelade at skrive oplysninger om navn, alder, billeder, bopæl, fritidsinteresser og køn i deres ansøgning.
Projektet er forankret i Kultur & Sundhedsforvaltningen.
Mangfoldige og kønsneutrale stillingsopslag
I Vejle Kommunes stillingsopslag fremgår det, at alle uanset køn, alder, etnisk baggrund og handicap opfordres til at søge de ledige stillinger.
Der er tillige fokus på brugen af henholdsvis feminint betonet kontra maskulint betonet sprog i stillingsopslagene.
Vejle Kommune ønsker at tiltrække en så stor og mangfoldig gruppe af ansøgere som muligt.
Vejle Kommunes dataindsamling er baseret på den binære kønsopdeling, hvorfor data i Ligestillingsplanen også afspejler dette.
Som beskrevet oven for indeholder Vejle Kommunes ”HR i tal – Ligestillingsredegørelse” tal for personaleområdet herunder kønsfordelingen i ledelsen, kønsfordelingen i personalet som helhed, fordelingen mellem kvinder og mænd på deltid samt fordelingen mellem deltidsansatte kvinder og mænd efter antal arbejdstimer.
Nedenfor finder du den overordnede kønsfordeling i Vejle Kommune både for kommunen samlet set og fordelt på forvaltning.
- Børne- og Ungeforvaltningen har 1003 mænd og 3655 kvinder
- Kommunaldirektørens område har 33 mænd og 86 kvinder
- Kultur & Sundhed har 137 mænd og 395 kvinder
- Teknik & Miljø har 272 mænd og 212 kvinder
- Velfærdsforvaltningen har 466 mænd og 3024 kvinder
- Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen har 132 mænd og 296 kvinder
Vejle Kommune har samlet ansat 2043 mænd og 9711 kvinder. Tallene indeholder månedslønnede overenskomstansatte, elever, ansatte i fleksjob.
Tallene giver et tydeligt billede af et kønnet arbejdsmarked, hvor majoriteten i Vejle Kommune.
Tallene er trukket fra KMD OPUS Personale den 13. august 2023.
På baggrund af blandt andet ”HR i tal – Ligestillingsredegørelse” og ”HR i tal – et blik på vores organisation” drøfter HovedMED kønsligestillingen i hele organisationen.
Ligestillingsplanen 2023 er drøftet og godkendt i HovedMED den 29. november 2023
og i Økonomiudvalget den 5. december 2023.
Kontakt
Har du spørgsmål om personaleforhold, rekruttering eller andre HR-relaterede emner? Koncern og HR i Vejle Kommune står klar til at hjælpe. Mandag-onsdag kl. 8-15 / Torsdag kl. 8 - 17 / Fredag kl. 8-14
Koncern HR
Har du spørgsmål om personaleforhold, rekruttering eller andre HR-relaterede emner? Koncern og HR i Vejle Kommune står klar til at hjælpe. Mandag-onsdag kl. 8-15 / Torsdag kl. 8 - 17 / Fredag kl. 8-14