1 fast og 1 tidsbegrænset stilling som nattevagt med flyverfunktion til afdelingerne på Rønnevang og Hørgyden, Udviklingscentret De 2 Gårde

Nattevagter med flyverfunktion til Rønnevang og Hørgyden ved Udviklingscentret De 2 Gårde

Har du lyst til at hjælpe andre mennesker? Kan du skabe ro, forudsigelighed og tryghed? Trives du med at arbejde selvstændigt, og med forskelligartede opgaver? Så er det lige dig vi søger!

Om jobbet

Hos os får du en hverdag, hvor du er tryghedspersonen om natten, der støtter borgerne i deres forskellige udfordringer.

Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem med de udfordringer og opgaver, der er der. Det kan være støtte til personlig pleje, praktiske opgaver, medicin eller samtaler. Samtidig kommer du også til at varetage opgaver på institutionens fællesområder, som omhandler rengøring, egenkontrol, vasketøj og forberedelse af mad.

Derudover vil der være administrative opgaver som fx dokumentation.

Om os

Udviklingscentret De 2 Gårde er et botilbud for voksne med et udviklingshandicap og andre problemstillinger der gør udfordringerne komplekse. Det kan f.eks. være en psykiatrisk overbygning, dom, generelle udviklingsforstyrrelser, sociale problemstillinger eller misbrugsproblematikker.

Geografisk er vi placeret på tre matrikler i Brejning og omegn. Der er i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud.

Hos os arbejder vi med fokus på vores definerede kerneopgave:

”at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber”.

Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etik og arbejder målrettet på at skabe trivsel og livskvalitet for både borgere og personale

Vi tilbyder dig:

  • Grundig oplæring i arbejdet – du tilbydes følordning, introprogram, feedback, kollegialsparring og opfølgende samtaler med lederen
  • At blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i at du kommer med ny viden, input og læring til os. Vi er åbne over for forandring og udvikling - vi har højt til loftet, og glæder os til at tage imod dig
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er omsorgsfulde, støttende, hjælpsomme og spiller hinanden gode i hverdagen
  • En arbejdsplanlægger, der altid forsøger at få vagtplanen til at gå hånd i hånd med individuelle ønsker, så der er balance mellem arbejds- og privatliv
  • En nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt

Ansættelsesvilkår

Der er 2 stillinger ledige. 1 fastansættelse på 33 timer pr. uge og en tidsbegrænset stilling som udløber pr. 30.9.26 også på 33 timer pr. uge. Du vil blive tilknyttet nattevagtsteamet Hørgyden og Rønnevang. Du vil indgå med flyverfunktion, hvilket betyder, at du arbejder på alle 3 boenheder som ligger på Rønnevang plus Hørgyden efter behov.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Arbejdstiden planlægges med 7 dages arbejde mandag til mandag, og 7 dage fri, så derfor vil din arbejdsuge ligge på flere timer end de blot 33 timer i den uge du arbejder. Begge stillinger er med en arbejdsuge fra mandag aften i lige uger til mandag morgen i ulige uger. 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning så vi har en senest mandag d. 2.1. 2026 kl. 23:59.

Der afholdes ansættelsessamtaler d. 8.1.26.

Har du lyst til at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingslederne Christina Mogensen tlf. 24 81 50 26

Er du nysgerrig på at vide mere om De 2 Gårde, kan du læse mere om os på vores hjemmeside De 2 Gårde

Attester

Vi indhenter udvidet offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu