Afdelingsleder, IT-support Vejle Kommune

I Vejle Kommune er IT-support ikke bare en helpdesk. Når en pædagog ikke kan dokumentere, en sygeplejerske ikke kan tilgå en journal, eller en leder ikke kan gennemføre et møde, er det IT-supporten der gør forskellen.
Vi søger derfor en leder, der kan stå i spidsen for vores supportfunktion – ikke som teknisk specialist, men som tydelig leder af mennesker, samarbejde og service.
Vores ambition er klar:
IT-supporten skal være forretningens foretrukne samarbejdspartner – ikke kun når noget er gået galt, men også når arbejdet skal fungere bedre.Om jobbet
Du får ansvaret for vores IT-Support, hvor din rolle vil være at lede samt sikre kvalitet og fremdrift i alt sagsbehandling, også for at sager bliver placeret hos de rette kompetencer i hele IT-afdelingen.
Hver måned håndteres cirka 4.000 sager, og supporten er derfor en af de mest synlige fælles funktioner i hele organisationen.
IT-Supporten har i 2025 arbejdet målrettet med trivsel, struktur og samarbejde, og du kommer til at videreføre arbejdet med at skabe en afdeling, hvor både kvalitet, arbejdsglæde og professionalisme hænger sammen.
Supportafdelingen består af 13 ansatte, som varetager alle henvendelserne til IT-afdelingen via enten telefon, mail, fysisk eller chat. Afdelingen står for indkøb, upcycling og den løbende udskiftning af alt IT-brugerudstyr til samtlige ansatte i Vejle kommune.
Dine ansvars- og arbejdsområder- Sikre retning, prioritering og forventningsafstemning
- Sikre høj kundetilfredshed og en god servicekultur
- Sikre kvalitet og professionalisering af arbejdet
- Skabe trivsel, psykologisk tryghed og udviklingsrum
- Skabe stærke samarbejder på tværs
- Forankring og optimering af Supportprocessor
- Forankring og skabelse af et vækstorienteret miljø
- Deltage i den fortsatte udvikling af afdelingen
Om dig
Du trives i fællesskaber, og går gerne forrest i at dyrke samarbejde og det kollegiale i en rolle, hvor struktur og overblik er afgørende, og du formår let og i samarbejde, at organisere både dine egne og afdelingens opgaver. Med andre ord:
- Du evner at forstå medarbejdernes perspektiver, støtter dem i udfordringer og skaber et trygt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed.
- Du er klar, tydelig og til stede i kommunikationen. Det kræver at du kan formidle både opad i organisationen, på tværs og til medarbejdere.
- Du har en naturlig forståelse for brugernes behov og forretningsmæssige kontekst og evner at gøre dine medarbejdere nysgerrige på, hvordan god service mærkes af slutbrugeren.
- Du kan træffe beslutninger, også på ufuldstændigt grundlag, og navigere sikkert mellem akut drift, forbedringer og strategiske mål.
- Du har et stærkt fokus er på relationer, feedback, psykologisk tryghed og udvikling, både for afdelingen og for den enkelte.
- Vi forventer du har generel teknisk forståelse nok til at kunne forstå komplekse situationer, og indsigt til at prioriterer i hverdagens supportopgaver og fremtidige udviklingsinitiativer.
Du har erfaring fra en større offentlig IT-organisation og ved, hvad det kræver at levere service i verdensklasse. Du er nysgerrig, positiv og trives i en hverdag, hvor forandringer er en del af kulturen.
Vi tilbyder dig
Vi kan tilbyde dig en stilling, hvor ledelse faktisk gør en forskel. Vi har en klar vision for afdelingen, og du får ansvaret for at udvikle kultur, trivsel og service med opbakning fra ledelsen samt adgang til at påvirke tværgående beslutninger.
I rollen som leder af Supportafdelingen, handler det om meget mere end sagshåndtering og brandslukning. Det vil blive prioriteret, at du har tid og ressourcer til 1:1’er, trivsel, udvikling og nærvær, og der vil være mulighed for at arbejde strategisk med servicekultur på tværs af afdelingens opgaver, med særlig fokus på incident og servicerequest.
Herudover bliver du en del af en arbejdsplads, hvor brugeren er i centrum, og hvor høj brugertilfredshed er et fælles mål. Vi har et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter samarbejde i hverdagen. Der er fokus på trivsel og udvikling – både fagligt og menneskeligt. Samtidig prioriterer vi sociale og faglige arrangementer, som styrker fællesskabet og relationerne på tværs af teamet.
Ansættelsesvilkår
- Fastansættelse, fuldtid
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Om os
IT-afdelingen er en del af Digitalisering og IT i Vejle kommune, hvor kerneopgaven er at levere stabile og tilgængelige it-løsninger på tværs af Vejle kommune. I vores Digitalisering varetages opgaver som Digitalisering på tværs af forvaltningerne, GDPR, RPA og BI.
Specifikt for IT er Support indgangen, når organisationen har behov for IT-relateret hjælp og support. Afdelingen varetager også opgaver omkring nyt hardware, upcycling af IT-udstyr og har en række tværgående opgaver som ex. mødelokaler, brugerhåndtering.
IT-Afdelingen består af små 40 fastansatte, heraf 13 i Support som du bliver afdelingsleder for. Vi har på tværs et tæt samarbejde, arbejder delvist efter ITIL-principper og er i konstant udvikling.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag 9.3.2026.
Samtaler forventes afholdt
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 17.03.2026 og evt. anden samtale mandag den 23.03.2026, hvor du kan forvente en testcase og personlighedstest.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan få yderligere information hos afdelingsleder Carsten Pedersen på telefon 20 23 42 90 eller e-mail caped@vejle.dk.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
