Barselsvikariat til børnehaveklasselederstilling på Firkløverskolen, afdeling Givskud

Barselsvikariat til børnehaveklasselederstilling på Firkløverskolen, afdeling Givskud

 
 

Vi ligger midt i landsbyen med skov, natur og Givskud Zoo som nabo, hvilket giver os fantastiske muligheder for at arbejde med udeliv og virkelighedsnær læring.

På afdelingen går der ca. 80 børn fordelt fra 0. til 6. klasse og vi er 8 medarbejdere.

Vi har et tæt samarbejde med byens børnehave og et stærkt fællesskab blandt medarbejderne. Her kender vi hinanden og der er plads til faglighed, grin og gode idéer.

 

Om os

Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 700 elever fordelt på et alment tilbud og et specialtilbud placeret på 4 afdelinger:

  • Elkjær, Givskud og Ikær, hvor eleverne går i 0. – 6. klasse med tilhørende SFO
  • Søndermarken, hvor vi samler eleverne i 7. – 9. klasse
  • Specialafdelingen er placeret på Elkjær og Søndermarken

På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.

Firkløverskolen er en spændende skole, hvor du tilknyttes afdeling Givskud, som har et stærkt pædagogisk fællesskab med skolens øvrige afdelinger.

 

Om jobbet

Vi søger en pædagogisk uddannet børnehaveklasseleder, som har en solid faglighed og som er drevet af en naturlig nysgerrighed.

Du er stærk i relationsdannelsen med børn, og evner at opbygge et trygt klassemiljø med fokus på læring og trivsel. Du har lyst til at arbejde med eleverne i børnehaveklassen, og du er i stand til at påtage dig rollen, som leder af klasserummet på en varm og nærværende måde.

Om du er erfaren eller helt ny, har ikke en afgørende betydning. Det vigtigste for os er, at du har lyst til opgaven, og du har børnenes trivsel og læring på sinde.

Du har en faglig interesse i bogstavindlæring, begynderlæsning og børnestavning, så børnene får et sikkert fundament for læseindlæring. Du skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb med særligt fokus på kreativitet, sproglig udvikling og naturvidenskabelig dannelse.

Arbejdet indebærer et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger, forældre og ledelse. Det er derfor afgørende, at du vil være med til at skabe et stærkt teamsamarbejde på afdelingen/skolen, hvor relationsarbejde, læring og dannelse, kreativitet og skabende faglighed indgår.

Det er vigtigt for os, at du har en anerkendende og professionel tilgang til alle, og at du har et stort personligt ”drive” og tager ansvar for forskellige fælles opgaver.

 

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af afdelingerne.
  • Et nært kendskab til alle kolleger og børn i din dagligdag.
  • Et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til humor og kreativitet.
  • Et engageret lokalområde med mange samarbejdsmuligheder.
  • En engageret personalegruppe med fokus på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

Desuden tilbyder vi dig en spændende og levende arbejdsplads, hvor du kan sætte dit personlige fingeraftryk på hverdagen. Vi har mange og store skoleudviklingsprojekter i gang.

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Der er tale om et vikariat på fuld tid i perioden 1. november 2025 til 30. september 2026. 

 

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 21. september 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 25. september 2025.

 

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt afdelingsleder Bente Juul på benju@vejle.dk eller på tlf. 2362 5223

 

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu