Dansk og engelsklærer til Firkløverskolen, afd. Ikær

Firkløverskolen, afdeling Ikær søger engageret lærer

Brænder du for arbejdet med unge mennesker og deres udvikling? Har du lyst til at hjælpe vores elever med deres faglige og sociale udvikling i mangfoldige læringsmiljøer, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle? Har du en styrke i arbejdet med relationer? Er du kreativ i din undervisning og værdsætter arbejdet i lærende fællesskaber? Er du god til at se de muligheder, den enkelte besidder, og trives du i et fagligt samarbejde? Hvis ja, så tøv ikke med at søge stillingen.

Fast stilling med tiltrædelse 1. november eller hurtigst muligt har vi brug for dig, der brænder for dansk og engelsk med primær undervisning på 4. årgang i dette skoleår.

Om os

Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 700 elever fordelt på et alment tilbud og et specialtilbud placeret på 4 afdelinger:

  • Elkjær, Givskud og Ikær, hvor eleverne går i 0.- 6. klasse med tilhørende SFO.
  • Søndermarken, hvor vi samler eleverne i 7. – 9. klasse.
  • Specialafdelingen er placeret på Elkjær og Søndermarken

På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.

Vi deltager i et spændende udviklingsprojekt med overgangspædagoger, hvor vi arbejder målrettet med at skabe trygge og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole. Det betyder, at vi allerede før skolestart skaber relationer, og pædagoger følger børnene gennem både SFO og skolestart. Det giver en rolig, tryg og relationel overgang for både børn og forældre – og et stærkere fundament for læring og trivsel.

Om jobbet

På Firkløverskolen får du en hverdag, hvor elevernes faglige og sociale trivsel er i fokus, og hvor vi møder dem, hvor de er. Vi arbejder i teams omkring en årgang, hvor vi sammen udvikler undervisningen og sparrer med hinanden i hverdagen. Du vil indgå i såvel årgangsteam som i det samlede udskolingsteam og være en del af en aktiv personalegruppe. Du vil opleve en hverdag, hvor vi arbejder seriøst med at udvikle hver enkelt elev mest muligt frem mod at mestre fremtidige udfordringer og forventninger.

Vi forventer, at du:

  • Er læreruddannet med stor lyst til at undervise.
  • Har en anerkendende og værdsættende tilgang til elever, forældre og kolleger.
  • Har faglige kompetencer indenfor de ønskede fagområder.
  • Tilgodeser elevernes forskellige behov.
  • Har engagement og ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde med kolleger.
  • Har en udviklingsorienteret tilgang til egen praksis.
  • Er stærk i relationsdannelse.
  • Er glad og besidder humoristisk sans.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med et stærkt fokus på faglig udvikling
  • Et nært kendskab til alle kolleger og børn i din dagligdag
  • Et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til humor og kreativitet
  • Et engageret lokalområde med gode samarbejdsmuligheder
  • En engageret personalegruppe med fokus på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling

Desuden tilbyder vi dig en spændende og levende arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af afdelingerne, hvor du kan sætte dit personlige fingeraftryk på hverdagen. Vi har mange og store skoleudviklingsprojekter i gang.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om fast stilling som dansk og engelsklærer med ansættelse 1. november 2025 (evt. før) eller hurtigst muligt.

Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest torsdag d. 25. september 2025 kl. 23:59. Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 30. september 2025.

Har du lyst til at vide mere?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være Firkløverskolens kommende medarbejder. Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Ebbe Weng på tlf. 29217734 hvis du har spørgsmål til jobbet og Firkløverskolen.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelsen.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu