Ergoterapeut søges til Distrikt Bredsten

Har du blik for ergoterapi og ønsker du at få indflydelse på implementeringen af ældreloven?

Så har vi en stilling, hvor du kan være medbestemmende på borgerforløb og have fokus på den rehabiliterende indsats.

Vores forventninger til dig:

  • Er uddannet ergoterapeut – gerne erfaringer fra hjemmeplejen, men ikke en nødvendighed
  • Du kan se dig selv i et tværfagligt samarbejde
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og sammen med os
  • Du forstår, at tværfaglighed er en forudsætning for at lykkes, idet vi arbejder med begrebet helhedspleje 
  • Har en fleksibel og positiv tilgang
  • Kan have flere bolde i luften og være omstillingsparat
  • Arbejde selvstændigt, kan tage ansvar og spille dine kolleger gode
  • Du er positiv og engageret med humoristisk sans
  • Er stærk i kommunikation og dokumentation
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er IT-kyndig og har kendskab til dokumentationssystem Nexus
  • Evt. kendskab til dysfagi

Om os

I Distrikt Bredsten arbejder vi tværfagligt og arbejder ud fra helhedsplejeprincippet. Vi er et distrikt i rivende udvikling og er i gang med implementeringen af ældreloven og arbejdet omkring faste tværfaglige teams. Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og distriktets faglighed. Vi er ansat i alt 45 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder. Distrikt Bredsten har base ved Stensvang, Steen Blicher Vej 51 i Bredsten. Vi er et landdistrikt og dækker fra Vandel, Nørup til Givskud, Skibet. Du får stillet bil til rådighed i tjenesten. Vi vil som distrikt gerne være kendt for et højt fagligt niveau, at vi møder vores borgerne i øjenhøjde og at vi formår at trække vejret helt ned i maven og udvise ro omkring borgeren, så den bedste kvalitet leveres ved hvert besøg.

Vi tilbyder dig:

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i et fantastisk fag 
  • Tæt tværfagligt samarbejde, idet vi ugentligt afholder tværfagligt møde i gruppen (Spl, SSA, terapeuter, SSH, visitation og ledere)
  • Faglig tæt samarbejde med to fysioterapeuter
  • Daglige korte tværfaglige møder
  • Fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø 
  • En ledelse tæt på 
  • Kolleger med masser af humør, som sætter en ære i at passe på hinanden 
  • Et introprogram sammensat ud fra dine behov

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Være tovholder og koordinerende på den rehabiliterende indsats efter §83a i serviceloven og ældreloven, herunder udarbejde mål med borgerne, vurderer funktionsniveau, varetage helhedspleje, afholde ugentlige tværfaglige møder og udarbejdelse af statusbeskrivelser.
  • Varetage genoptræninger efter §140 i sundhedsloven og § 86 i serviceloven.
  • At være mødeleder og faciliterer tværfaglige møder i dagvagt og aftenvagt.
  • Vurdere og ansøge relevante hjælpemidler til borgerne.
  • Lave APV-vurderinger i borgerens hjem, herunder vurderer pladsforhold, bestilling af APV-hjælpemidler og samarbejde med pårørende.
  • Vurdering af spisefunktion og synkeproblematikker.
  • Medvirke ved instruktion og supervision af øvrigt plejepersonale og udarbejde arbejdsbeskrivelser omkring forflytninger vedr. hjælpemidler.

Ansøgningsfrist:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 23. februar 2026. 

Samtaler forventes afholdt

Vi holder ansættelsessamtaler den 25. februar 2026 og 26. februar 2026.

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn

Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen, alt efter hvad du ønsker.

Ansættelsesdato er den 1. april 2026 eller snarest muligt. 

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt distriktsleder Sabrine Basse Schmidt på 21 19 71 06 eller sabks@vejle.dk eller assisterende distriktsleder Marie Andersen på 23 34 37 38 eller magia@vejle.dk. Du er også velkommen til at besøge os ude på Stensvang efter forudgående aftale. 

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu