Fårupgård Ungecenter søger to vågne nattevagter som tidsbegrænset vikarer i protokollat.

Brænder du for at skabe tryghed og stabilitet i de sene timer for unge i sårbare livssituationer?
Så kan du være en af de vågne nattevagter, vi søger til vores afdelinger.
Om jobbet
Nattevagt med fagligt overskud og ro i sindet
Vi søger engagerede og ansvarlige nattevagter med fagligt overskud og ro i sindet. Du bliver en del af Fårupgård Ungecenters 6. afdelinger.
Du bliver ansat i et protokollat vikariat hen over sommerferien og vil få et fast nattevagtsrul.
Stillingen er som vågen nattevagt i en ordning, hvor du blandt andet arbejder:
- Fast hver anden weekend.
Natten som aktiv pædagogisk arena
De unge, du møder, har forskellige og ofte komplekse udfordringer, som bl.a. er affødt af tidligt omsorgssvigt, mange flytninger, svigt i relationer og manglende tillid til de voksne omkring dem. Det kan komme til udtryk som psykiatriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, traumer, misbrug og sociale problemer. De unge indgår i en specialiseret pædagogisk indsats med behandlingsmæssigt sigte, og nattetimerne er derfor en essentiel pædagogisk arena, hvor du har fokus på regulering, etablering af tryghed og krisehåndtering.
Som vågen nattevagt er du den stabile og nærværende voksne, som de unge kan søge hjælp hos, og som kan aflæse og imødekomme deres behov, når de ikke selv kan udtrykke dem.
Dine opgaver
- Være vågen og tilgængelig hele natten for de unge
- Sikre genkendelighed, tryghed og ro på afdelingen
- Observation og faglig dokumentation
- Praktiske opgaver og overlevering til dagpersonale
- Håndtere natlige opkald, uro og krisereaktioner med en low arousal-tilgang og fagligt overblik.
Vi søger dig, der
- Kan stå fast og være nærværende i relationen – også i pressede situationer
- Arbejder roligt og struktureret og som kan sikre stabilitet i nattetimerne
- Har erfaring fra døgntilbud, psykiatri, anbringelsesområdet eller lignende (ikke et krav) l,
- Gerne kendskab til low arousal, mentalisering og traumeindsigt
Om afdelingerne:
Fårupgård Ungecenter er et specialiseret børne- og ungehjem for unge i alderen ca. 12–18 (op til 23) år med komplekse og sammensatte vanskeligheder. Målgruppen er kendetegnet ved betydelige udfordringer inden for adfærd, sociale relationer og psykisk trivsel, ofte i kombination.
De unge kan have problemstillinger som:
- socioemotionelle og tilknytningsmæssige vanskeligheder
- psykiatriske og kognitive udfordringer
- udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd
- kriminalitet og/eller misbrug
- behov for høj struktur, tydelige rammer og behandlingsmæssig indsats
På tværs af centerets afdelinger differentieres målgruppen efter de unges funktionsniveau, behov for støtte og behandlingsintensitet. Fælles for alle afdelinger er, at de arbejder med unge, hvis problematikker er så komplekse, at de kræver en specialiseret, relationsbaseret og struktureret døgnindsats med fokus på udvikling, trivsel og deltagelse i fællesskaber.
Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, suppleret med neuroaffektiv pædagogik og low arousal. - med stort fokus på tryghed, stabilitet og relationsarbejde.
Om os
Fårupgård Ungecenter er et kommunal børne- og ungehjem for unge i alderen 12-23 år. Vi har snart 6 afdelinger og en intern skole. Vi arbejder med en traume- og udviklingsorienteret tilgang, hvor mentaliseringskompetencer og faglig nysgerrighed er vigtige pejlemærker.
Vi tilbyder dig
- Grundigt introduktionsforløb og opbakning fra kollegaer og ledelse
- Faglig sparring
- En arbejdsplads i smukke, rolige omgivelser ved Fårup Sø i Jelling samt to afdelinger i henholdsvis Vejle og Brejning.
- Et stærkt fagligt fællesskab
- Tydelige procedurer for sikkerhed, debriefing og faglig refleksion
Ansættelsesvilkår
- Ansættelsesperioden er 1. maj eller snarest der efter til 30. september 2026
- Stillingen er på 37 timer pr. uge i gennemsnit
- Løn efter gældende overenskomst og med mulighed for tillæg efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist
Den 17. april, 2026
Samtaler forventes afholdt
Den 22. april, 2026
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Afdelingsleder Maria La Cour Tybjerg på tlf. 20 41 85 64
Læs mere på: faarupgaard.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
