Familiekonsulent til Børne- & Familiecentret i Vejle Kommune

Er du uddannet pædagog? Har du erfaring med udsatte og sårbare børn og familier? Har du et helhedsorienteret blik og vægter borgerinddragelse? Så er du måske den familiekonsulent, vi søger!
Grundet stor efterspørgsel på vores indsatser søger vi en ny kollega, som har lyst til at bidrage til og blive en del af vores stærke faglige fællesskab.
En arbejdsplads med faglig retning og fælles platform
Familiekonsulenterne er en del af Børne- og Familiecentret (BFC). I BFC arbejder vi ud fra en fælles professionel platform, som vi har udviklet sammen. Vores arbejde bygger på en systemisk referenceramme og vi benytter Feedback Informed Treatment (FIT) som metode til at sikre, at barnet og familiens stemme systematisk bliver inddraget i indsatsen.
I BFC vægter vi både faglighed og samarbejde højtDerfor forventer vi, at du er en holdspiller, som bidrager aktivt til samarbejdet med kolleger, borgere og samarbejdspartnere – og som har lyst til at udvikle både din egen og organisationens praksis.
En ny og vigtig opgave
Ud over vores kerneopgave med støttende indsatser efter §32 har vi fået en nyere ydelse, hvor vi yder kortvarig støtte og vejledning til forældre i sager med mistanke om vold mod et barn. Her kan du blive inddraget i at skabe ro og overblik for forældrene, når barnet vender tilbage fra afhøring i Børnehuset.
Opgaven kræver, at du kan bevare et anerkendende og mentaliserende blik i en følelsesmæssigt krævende situation, samtidig med at du fastholder den faglige retning.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Samtaler, vejledning og aktiviteter med barnet og/eller familien
- Støtte til at skabe struktur, stabilitet og tydelige rammer i hjemmet
- Vejledning om konflikthåndtering, kommunikation og forældreskab
- Tværfagligt samarbejde med fx sundhedsplejersker, institutioner og skoler
- Støtte og rådgivning i forbindelse med fx skilsmisse, diagnoser eller psykiske udfordringer
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog – gerne med en terapeutisk efteruddannelse
- Har erfaring med udsatte familier og kan agere professionelt i komplekse situationer
- Er fleksibel, selvstændig og struktureret
- Har stærke samarbejdsevner og værdsætter og bidrager til det gode kollegaskab og arbejdskultur
- Har et solidt personligt fundament, da du skal være i et overskud for at kunne arbejde mentaliserende og regulerende med familierne.
- Har gode skriftlige kompetencer og er fortrolig med IT
- Motiveret for faglig udvikling og indstillet på at integrere FIT i din praksis efter introduktion
- Tager aktivt ejerskab for fælles organisatoriske opgaver, fx arbejde i ansættelsesudvalg, systematisk vidensdeling og samarbejde med kollegaer og ledelse om at realisere organisationens mål
- Har kørekort (da der er tale om en udgående funktion)
Vi tilbyder:
- En seriøs onboarding til vores arbejdsplads
- At du bliver en del af en afdeling, hvor vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø, stærkt fællesskab og en kultur præget af høj faglighed, vidensdeling, seriøsitet og humor
- Et meningsfuldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning for familier, vi arbejder med
- Et arbejde hvor du i høj grad er selvtilrettelæggende og har fleksible arbejdstider (morgen-, eftermiddags- og aftenbesøg)
- Regelmæssig supervision, faglig sparring samt FIT-konsultationer
Om Børne- og Familiecentret
Børne- og Familiecentret i Vejle Kommune består af ca. 100 medarbejdere og er et dagbehandlingstilbud under Familie og Forebyggelse. Vi arbejder med udsatte børn, unge og familier og dækker hele kommunen.
Vores tværfaglige personale består bl.a. af pædagoger, psykologer, lærere, socialrådgivere og SOSU-assistenter. Familiekonsulenterne arbejder både ude i hjemmene, og har samtaler i vores lokaler.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst (PFF) og principperne i Ny løn.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. maj 2026.
Flere oplysninger
Børne- og Familiecentret har fast base i Staldgårdsgade 10 C.
Besøg os meget gerne på vores hjemmeside www.bfc.vejle.dk
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kontakt venligst Koordinator Joanna Munkholm på telefon 29 33 13 27. Afdelingsleder Gitte Sjøberg på telefon 21 54 83 49.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV med referencer og dokumentation for uddannelse senest 9. marts 2026. Samtaler forventes afholdt tirsdag 17. marts 2026
Børneattest
Vi indhenter Børne- og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
