start på hovedindhold

Fast stilling som husassistent og sommerferieafløsere i bil eller på cykel/scooter søges til Praktisk Bistand rengøringsdistriktet i Senior

Kan du lige at gøre rent og vaske tøj og gøre en forskel for borgerne i Vejle kommune?

Så er det netop dig Praktisk Bistand søger som ny kollega.

"Sammen spiller vi hinanden gode og skaber de bedste resultater."

Om jobbet

Praktisk Bistand tæller på nuværende tidspunkt 50 medarbejdere. VI dækker hele Vejle kommune, hvilket betyder at vi arbejder i alle områder. Vi kommer hos borgere der er visiteret til vasketøj og rengøring i borgers eget hjem. Distrikt Praktisk Bistand kører ud fra Plejecenter Hovergården, som er beliggende på Urhøj i Vejle. Vi varetager opgaver i hele Vejle Kommune, hvor ruterne tilrettelægges i forhold til geografien. Vagterne tilrettelægges således, at du arbejder fem dage i ugen, og har fri alle weekender og helligdage.

Lige nu søger vi en fast husassistent og sommerferieafløsere 35-37 timer om ugen.

Vores arbejdstider ligger i tidsrummet fra kl. 06.45/07.15 – 14.45/15.15 mandag til onsdag, torsdag er til kl. 13.45/14.15 og fredag kl. 12.45/13.15.

Tiltrædelse den 1. juli 2026 eller snarest muligt.

Sommerferieafløsere med opstart juni 2026 eller snarest derefter, vil ikke have mulighed for at holde sommerferie i afløserperioden.

Om os

En medarbejder siger: "Vi har de bedste kolleger, der bidrager til et godt fællesskab. God humor er en vigtig del af vores hverdag, da latter smitter."

Vi tilbyder dig

En dynamisk og udviklende arbejdsplads med fokus på rehabilitering i samarbejde med borgeren. Gode kollegaer, der lægger vægt på åbenhed og respekt for den enkelte. En arbejdsplads, der lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø i samarbejde med dig. En arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens. Vi arbejder professionelt, er ambitiøse og modige, hvor vi sammen skaber gode resultater. Vi er en fleksibel og rummelig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til forskelligheder. Du får et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram i forbindelse med din opstart. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og humor er en vigtig del af vores arbejdsdag.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 23. juni 2026.

Samtaler forventes afholdt

Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 26. juni 2026.

Samtaler forventes afholdt på Storegårdsvej 102, 7100 Vejle, hvor der er fri parkering.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Vores arbejdstider ligger i tidsrummet fra kl. 06.45/07.15 – 14.45/15.15 mandag til onsdag, torsdag er til kl. 13.45/14.15 og fredag kl. 12.45/13.15.

Tiltrædelse den 1. juli 2026 eller snarest muligt.

Sommerferieafløsere med opstart juni 2026 eller snarest derefter, vil ikke have mulighed for at holde sommerferie i afløserperioden.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Anne May Søiland på annma@vejle.dk eller på 25 51 88 01.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.