Lærer til Firkløverskolen i dansk og matematik - Afdeling Givskud - Barselsvikariat

Firkløverskolen, afdeling Givskud søger lærer til barselsvikariat i indskoling/mellemtrin til undervisning i dansk, engelsk, historie og kristendom

 

Er du en lærer, der brænder for at skabe stærke relationer i en dagligdag med nysgerrige børn og et kollegialt fællesskab, der faktisk betyder noget? Drømmer du om at blive en del af en lille og overskuelig afdeling, hvor alle kender alle, og hvor du hver dag gør en konkret forskel for børn, kolleger og lokalsamfundet? Så er det her måske dit nye job.

 

Om os

Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 700 elever fordelt på et alment tilbud og et specialtilbud placeret på 4 afdelinger:

  • Elkjær, Givskud og Ikær, hvor eleverne går i 0. – 6. klasse med tilhørende SFO
  • Søndermarken, hvor vi samler eleverne i 7. – 9. klasse
  • Specialafdelingen er placeret på Elkjær og Søndermarken

På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.

Firkløverskolen er en spændende skole, hvor du tilknyttes afdeling Givskud. Afdelingen er en lille enhed med kæmpe hjerterum, som samtidig er tæt knyttet til skolens øvrige afdelinger i et stærkt, tværgående samarbejde. På afdelingen er vi ca. 10 ansatte, og vi underviser ca. 80 børn fra 0. – 6. klasse.

Vi har en aktiv tradition for at bruge Givskud Zoo som læringsrum, og vi arbejder målrettet med engagerende og inkluderende fællesskaber gennem hele skoledagen.

 

Om jobbet

På Firkløverskolen får du en hverdag, hvor elevernes faglige og sociale trivsel er i fokus og hvor vi møder dem, hvor de er.

  • Undervisning primært i dansk, engelsk, historie og kristendom
  • En plads i vores ugentlige co-teaching-forløb i indskolingen
  • En hverdag, hvor du sammen med kollegerne skaber udvikling, faglighed og trivsel
  • En afdeling med traditioner, fælles aktiviteter – og et personale, der udvikler sig sammen

Vi arbejder seriøst med elevernes læring og trivsel, og du får rig mulighed for at sætte dit præg på både undervisningen og samarbejdet.

 

Vi tilbyder dig

  • En lille afdeling med stor varme, humor og højt til loftet.
  • Indflydelse med plads til at bringe dine idéer i spil.
  • Dygtige kolleger, både lærere og pædagoger, der prioriterer samarbejdet.
  • En arbejdsplads med rivende faglig udvikling og tydeligt fællesskab.
  • En hverdag, hvor du har tæt kontakt til børnene og mærker effekten af din indsats.
  • Et aktivt og engageret skolemiljø med traditioner, fælles tiltag og stærk lokal forankring.
  • Mulighed for at bruge Givskud Zoo som et levende og lærerigt undervisningsmiljø.

Desuden tilbyder vi dig en spændende og levende arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af afdelingerne. Kort sagt: Du får en arbejdsplads, hvor det pædagogiske fællesskab er stærkt – og hvor du kan sætte et tydeligt aftryk på både børnene og skolens udvikling.

 

Vi forventer, at du

  • Er læreruddannet med stor lyst til at undervise.
  • Har en anerkendende og værdsættende tilgang til elever, forældre og kolleger.
  • Har faglige kompetencer indenfor de ønskede fagområder.
  • Tilgodeser elevernes forskellige behov.
  • Har en udviklingsorienteret tilgang til egen praksis.
  • Er stærk i relationsdannelse.
  • Har en robust pædagogisk og didaktisk faglighed.
  • Er positiv og besidder humoristisk sans.
  • Er samarbejdsorienteret og kan bidrage til samskabelse af inkluderende læringsfællesskaber.
  • Kan stå forrest og går til opgaverne med engagement og en positiv indstilling.

Ansættelsesvilkår

Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst er et vilkår for stillingen. Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling som barselsvikar i med start 1. februar 2026.

 

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 14. december 2025. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 18. december 2025.

 

Har du lyst til at vide mere?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være en af Firkløverskolens kommende medarbejdere. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Juul  på tlf. 2362 5223, hvis du har spørgsmål til et af jobbet og Firkløverskolen.

 

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu