Lærere til Hældagerskolen

Så kort kan det siges. Vi tror på, at vi lykkes bedre med den fælles kerneopgave; børnenes udvikling, trivsel og læring, når vi er sammen om opgaven. Det er i fællesskabet, at den enkeltes potentialer findes og udvikles – det gælder både for børn og voksne.
Vi er stolte af, at vi på skolen har en høj medarbejdertrivsel, en god holdånd og medarbejdere, der alle dagligt gør en positiv forskel for elevernes liv og hverdag.
Vejle Kommunes Børne- & Ungepolitik handler bl.a. om, at alle børn og unge skal rustes til livet, opleve tryghed gennem gode relationer, opleve at være en del af gode og inkluderende fællesskaber og udvikle kompetencer til at kunne forstå og begå sig i verden.
Det betyder, du skal som medarbejder på Hældagerskolen bl.a. skal være med til at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn samt skabe rammer der understøtter børnenes trivsel og læring.
Om os
- Hældagerskolen er en stor veldrevet folkeskole med ca. 850 elever og ca. 140 medarbejdere. Skolen er tre- firesporet fra 0.-9. årgang og rummer også en centerafdeling for elever med bevægelseshandicap samt specifikke kognitive vanskeligheder.
- Der er tilknyttet SFO til skolen med ca. 400 elever
- Skolen har gode fysiske rammer med idrætshal, boldbaner og skoven som nærmeste nabo, og dele af skolen er for nyligt ombygget for at skabe de bedste rammer for børn og voksne.
Om jobbet
Vi søger flere lærere på mellemtrinnet (4.-6. kl.) bl.a. klasselærer med matematik og håndværk & design, matematiklærer med naturfagskompetencer, klasselærer og dansklærer, sproglærer mv.Kort sagt søger vi en bred pallette af fagkompetencer – ikke nødvendigvis i ovenstående kombination.
Vi søger
engagerede og relationsstærke læreremed stærke kompetencer indenfor klasserumsledelse, som samtidig værdsætter den tætte dialog og samarbejdet med både elever, forældre, kolleger og ledelse.
Vi søger dig, som:
- brænder for at skabe levende, praksisnær og varieret undervisning
- kan indgå i tæt samarbejde med kolleger i både fag- og årgangsteam
- bidrager aktivt til et skolemiljø, hvor målet er at alle elever oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet
- kan se gennem adfærd og skabe inkluderende fællesskaber
- arbejder med et tydeligt blik for lige deltagelsesmuligheder og højest mulig faglighed for alle børn
Vi tror på, at relationer rykker – og vi prioriterer at være tæt på hinanden i det daglige. Som lærer på Hældagerskolen bliver du mødt af en tilgængelig ledelse, et imødekommende kollegium og en kultur, hvor både børn og voksne bliver set og hørt.
Du vil undervise på mellemtrinnet og indgå i et team, hvor der er høj grad af samarbejde og fokus på fælles ansvar for både faglighed og trivsel.
For en af stillingerne vil du skulle hente en 3. klasse i indskolingen.
Vi forventer, at du:
- Er læreruddannet med linjefag i et eller flere af de nævnte fag.
- Tager aktiv del i et velfungerende arbejdsfællesskab.
- Har en evne til at skabe og tilpasse læringsmiljøet til elevgruppen.
- Brænder for børn og unges udvikling, trivsel og læring.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Tiltrædelse senest 1. november 2025 – og gerne før.
Ansøgningsfrist
Torsdag d. 25. september 2025.
Samtaler afholdes mandag d.29. september 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til kontakte afdelingsleder Niels Bisp Tromborg på telefon: 23319807.
Du kan læse og se mere om os på:
https://haeldagerskolen.aula.dk/
Attester
Vi indhenter altid børne- og offentlig straffeattest med samtykke i forbindelse med ansættelser.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.