Pædagog til Børnehuset ved Banen

Børnehuset ved Banen søger pædagoger pr. 1. februar 2026 og 1. marts 2026.

Vi søger pædagoger til både børnehave og vuggestueafdelingen.

Vil du være med til at skabe trygge, udviklende og meningsfulde hverdage for børn i alderen 0–6 år – i tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre?

Brænder du for pædagogisk arbejde med relationer, leg, sprog og fællesskaber, og ønsker du at være en del af en aldersintegreret institution, hvor nærvær, faglighed og børneperspektivet er i centrum?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Om jobbet:

Vi søger pædagoger, der:

  • er i børnehøjde, nærværende og legende i mødet med børnene
  • brænder for at skabe en tryg, udviklende og indholdsrig hverdag for alle børn
  • er fagligt stærke og kan omsætte pædagogisk teori til praksis i hverdagen
  • kan tage pædagogisk ledelse i børnegrupper og skabe forudsigelige og stimulerende rammer for børn i alderen 0–6 år
  • kan vejlede og guide kollegaer og indgå i en åben feedbackkultur med fokus på fælles læring
  • kan formulere sig professionelt på skrift og bidrage til dokumentation og faglig refleksion
  • bidrager aktivt til fællesskabet med idéer, faglig sparring og et godt grin i hverdagen

Vi lægger stor vægt på en inddragende og åben dialog med forældre samt et respektfuldt og professionelt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi er i en udviklingsproces, hvor vi byder nye medarbejdere velkommen og arbejder med at genfinde og styrke den fælles røde tråd i vores pædagogiske grundlag. Vi evaluerer på eksisterende praksis og skaber et nyt fælles afsæt – et spændende og meningsfuldt arbejde, som vi håber, du har lyst til at være en del af.

Om os

Børnehuset ved Banen er en aldersintegreret daginstitution for børn i alderen 0–6 år, beliggende centralt i Vejle. Vores placering giver os let adgang til byens mange muligheder, og vi benytter os løbende af nærområdet – blandt andet biblioteket, Økolariet, grønne områder og andre lokale tilbud – som en aktiv del af børnenes hverdag og læring.

Vi er en institution med liv, bevægelse og en hverdag tæt på både by og natur. Gennem ture ud af huset og brug af nærmiljøet skaber vi varierede lærings- og oplevelsesrum, hvor børnenes nysgerrighed og deltagelse er i centrum.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokal lønpolitik

Ansøgningsfrist

19. januar 2026 – samtaler afvikles 28. januar 2026.

Har du lyst til at vide mere?

Har ovenstående fanget din interesse og du fået lyst til at vide mere – så kontakt gerne konstitueret leder Jette Møller i tidsrummet 08:00-16:00 på tlf.: 21 57 67 04 eller mail.: jemda@vejle.dk. (ferie 07-09. januar 2026)

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu