Pædagog til Kirkebakkeskolen

En af vores dygtige pædagoger er blevet børnehaveklasseleder og derfor søger vi en uddannet pædagog, der brænder for udviklingen af børnenes potentialer og talenter og som gerne vil være en del af det dygtige hold på Kirkebakkeskolen.
Det er en fast fuldtidsstilling og vi forventer, at du brænder for at bringe din pædagogfaglighed i spil både i skole og SFO. I dette skoleår vil du være tilknyttet team 0 og vil herefter normalt følge børnene og et team til 3. årgang.
Om jobbet
Pr. 1. november 2025 søger vi en pædagog, der vil være en del af en meget attraktiv skole og SFO. Du kommer til at arbejde med udgangspunkt i teams omkring at løse den fælles opgave.
Vi vægter, at du brænder for det pædagogiske arbejde og ser værdien i fritidspædagogikkens forskellige muligheder i skole og SFO. Vi vil have helst have alle kompetencer i en pædagog, men vi er også realistiske og er villige til at strække os langt for den rigtige pædagog, som børn og voksne holder af. Vi ved, at vi engagerer os i alle nye ansatte med hjælp, støtte, mentorordning mv. Vi skal bare have den rigtige til stillingen.
Vi lægger vægt på, at du har en inkluderende og anerkendende tilgang i din pædagogpraksis og at du har lyst til at arbejde i tæt fællesskab med de øvrige teammedlemmer – både i fælles forberedelse og ved at dele din praksis. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber og det kræver, at alle deltager i teamets udvikling.
Vi tilbyder dig
Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 765 elever og ca. 80 pædagogiske medarbejdere. Vi indgår i selvstyrende teams og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. Vi har et godt og meningsfyldt samarbejde med skolens lærere og vi sammensætter ofte små teams på tværs af faglighed og kompetencer, når der er behov for det.
Alle pædagogiske medarbejdere på Kirkebakkeskolen tilbydes en Mac computer eller PC og har adgang til faste individuelle forberedelsesfaciliteter og som nyansat vil du få tildelt en mentor, der afhængig af erfaring, hjælper med såvel det praktiske som det pædagogfaglige.
Vores SFO har ca. 300 tilmeldte børn, som bruger SFO-tilbuddet flittigt. Vi vægter højt, at du har lyst til at byde ind med dine kompetencer for at lave spændende aktiviteter til vores børn. Vi tilstræber at have en bred vifte af aktiviteter, så alle børn oplever at have en god og inspirerende eftermiddag.
Vi har en velfungerende personaleforening, hvor der ofte bliver taget initiativ til forskellige sociale arrangementer. Og i vores kantine bliver der hver dag lavet dejlig hjemmelavet mad fra bunden, som både elever og personale kan købe til gode priser.
Om os
På Kirkebakkeskolen sigter vi mod stjernerne. Vi er stolte af vores faglighed og vi værdsætter hårdt arbejde og vedholdenhed. Det er vigtigt, vi gør os umage og står på tæer for at kunne nå helt til toppen. Men samtidig insisterer vi på at have modet til at turde fejle. Det er her, når vi vælger de udfordrende veje, at læreprocessen kører på højeste blus. Når blot vi tør, og det gør vi – sammen - i vores stærke fællesskaber.
Vi ser det som vores fornemste opgave at sende hele mennesker afsted herfra med et boblende overskud, så de kan indgå i nye fællesskaber, sætte kursen mod nye horisonter og gøre en verden af forskel for sig selv og andre. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen.
Vi tror på, at hver elev har et iboende potentiale, der i de rette rammer og læringsprocesser kan udvikles til et talent.
Vi er åbne og nysgerrige og vi brænder for at finde nye metoder og pædagogikker. I fællesskab bærer vi ansvaret for at støtte hver enkelt elev i at udvikle sine særlige evner og potentialer. Derfor arbejder vi i samskabelse med elever, lærere, pædagoger, forældre og eksterne partnere konstant på at være en skole, hvor vi gør tingene på vores unikke måde og tør gå nye veje for at hjælpe talentet bedst på vej.
Vi er ambitiøse på Kirkebakkeskolen. Vi sætter overliggeren højt inden for den danske folkeskole og arbejder altid med de mest optimale og resultatskabende læringsprincipper.
Vi tør lave fejl! - Det er et bevis på, at vi sammen er i gang med at lære.
Ansøgningsfrist 26. september 2025Samtaler 29. september 2025Har du lyst til at vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens indskolingsleder Caroline Due Preston på tlf. nr. 21 32 00 87 eller søge information på skolens hjemmeside www.kirkebakkeskolen.dk.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.