Pædagog til Vuggestue i Kolbøtten

Kom og leg med os… Kan du heller ikke lade være med at bygge et tårn, eller lave vandbaner og reflektere over hvorfor?

Er du optaget af finde nye handlemuligheder og fleksible løsninger til gavn for barnets trivsel og udvikling? Så læs videre, og søg jobbet som vores nye pædagog.

Om jobbet

I marts 2026 skal vi opstarte vuggestue i Kolbøtten. Du vil blive en særlig del i etableringen heraf. Du skal tage imod nye børn og familier, du skal være med til at opbygge nye og gode kulturer for en stærk og bæredygtig vuggestue. Vuggestuen vil være normeret til mellem 8-10 børn fra 0-3 år. Teamet sammensættes løbende som børnetallet stiger

Etableringen af vuggestuen er i politisk proces. I januar er det på den politiske dagsorden til endelig beslutning. Derfor er stillingen betinget af en endelig politisk godkendelse.

Bliver du optaget af børns nysgerrighed og legende tilgang? I Kolbøtten er vi medlegende og stærke inspiratorer for udviklende leg. Vi vender gerne tingene på hovedet og ser på det med nye perspektiver.

Som pædagog i Kolbøtten samarbejder du med pædagoger i hele huset, hvor sparringsfællesskaber skabes på tværs af stuerne. Du er ansvarlig for det daglige forældresamarbejde. Samarbejdet tager sit afsæt i barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse, hvorved du sammen med forældrene er en tæt sparringspartner. Du er også ansvarlig for arbejdet med børn i udsatte positioner, her inddrager du relevante tværfaglige samarbejdspartnere i samarbejde med både AKT og leder. Du laver det skriftlige arbejde omkring konsultative møder, handleplaner m.v.

Om os

I Kolbøtten holder vi af at skabe voksen og børneinitierede lege og læringsmiljøer i og med naturen – bl.a. med afsæt i grønne spirer hvor vi har det grønne flag” og arbejder med at opnå bæredygtighedsflaget også.

Vigtigst for alt hvad vi gør i hverdagen er børns nysgerrighed, vi får energi og bliver optaget af børns fordybelse – når de tegner, planter, læser/ fortæller historier. Når børnene siger ”hvad er forår?” eller ”har pindsvin en hale?” ved vi at de udvikler sig og at de leger sig til at lære nyt. Vi kan ikke altid svarene, men vi kan undersøge sammen – f. x. er der mange undersøgelser og spørgsmål hvert år når vi udruger kyllinger.

Børnehaven Kolbøtten har indtil nu været en ren børnehave med børn fra 3-6 år. I børnehaven er der 3 aldersintegrerede grupper, og i gennemsnit har 43 børn og familier sin daglige gang hos os. Vi har til huse i en gammel skole, hvor vi har adgang til gymnastiksal, kreative rum, samt en stor legeplads med bålhus.

Vi tilbyder dig

Lege og læringsmiljøerne i Kolbøtten har gennem de sidste 3 år været igennem et skarpt gennemsyn. I dag er vi særligt stolte af at vores indretning i huset er fleksibelt og skaber muligheder for leg uden forstyrrelser, vilde lege, stille lege og tematiserede lege. Nysgerrighed og deltagelse er nøgleord for vores hverdag. Vi ønsker at børnene fordyber sig, og har mulighed for at udvikle sig personligt, fagligt og relationelt igennem eksperimenterende miljøer, særligt tilrettelagte miljøer, og spontant opstået nysgerrighed og engagement. Som ansatte i Kolbøtten er vi garanter for at lege og læringsmiljøer opstår og udvikles. Vi giver mulighed for fordybelse og leg, sådan at børnene netop kan gribe dét de er optaget af. I Kolbøtten vil du blive en del af en personalegruppe der udfordrer og støtter hinanden. Vi har læringsfællesskaber der sparrer og udvikler hverdagen og indsatser til gavn for børn og familier. Vi holder af at grine sammen, og med humor og godt humør løser vi dagenes varierede opgaver.

Ansættelsesvilkår.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Men ønsker du et lavere timetal, kan vi være i dialog om det.

Ansøgningsfrist 9. januar 2026

Samtaler forventes afholdt i uge 4. Hvis den rigtige ansøger dukker op afholdes der løbende samtaler, og ansættes som en følge heraf.

Har du lyst til at vide mere?

Kom gerne med spørgsmål om både stort og småt, eller ring og aftal en rundvisning

Kontakt daginstitutionsleder Eva Pedersen på tlf. 28 80 25 60 eller evbpe@vejle.dk.

Eller souschef Ann Hesselholt på tlf. 23 27 37 31 eller anncp@vejle.dk

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu