Pædagogmedhjælper til Smidstrup-Skærup Skole

Er du god til at arbejde med børn i indskolingsalderen og samarbejde på kryds og tværs - så har vi et fantastisk job til dig! En barselsvikarstilling som pædagogmedhjælper i vores dejlige SFO og understøttende funktion i børnehaveklassen
Om jobbet
Vi søger en pædagogmedhjælper, der brænder for børn og unges udvikling, trivsel og læring i skole og SFO. Arbejdet veksler mellem mange spændende og varierende opgaver og samarbejdsrelationer:
SFO - Sammen med dygtige pædagogiske kolleger skaber du en aktiv og udviklende skolefritidsordning for børn i 6-12 årsalderen, med en fælles pædagogisk tilgang der forbinder skole- og fritidsdel.
SKOLEN - I børnehaveklassen er du med til at udvikle og understøtte et godt og mangfoldigt læringsmiljø for eleverne sammen med vores dygtige børnehaveklasseleder.
Om os
Smidstrup-Skærup Skole har 245 skønne elever fordelt på 0.-9. årgang, organiseret i tre afdelinger: Indskoling, mellemtrin og udskolingen. Der er en SFO med 100 børn og ungdomsklubben besøges af 20-30 unge to gange om ugen. Vi har til huse i en flot stor skole med gode faciliteter og masser af uderum. Skole ligger centralt og let tilgængelig - ca. 15 min. kørsel fra både Vejle, Fredericia og Kolding.
Det er vigtigt for os, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale skole. Vi er bevidste om børnenes forskellige forudsætninger og kompetencer, og arbejder målrettet på at skabe mangfoldige læringsmiljøer, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig sammen med de andre børn i det lokale fællesskab. Det gælder også de børn og unge, der i kortere eller længere tid har behov for noget ekstra for at kunne lykkes. Vores kerneopgave er at skabe læring, trivsel og dannelse for alle børn og unge på Smidstrup-Skærup Skole.
Vi lykkes med vores opgaver gennem et stærkt og forpligtende samarbejde mellem lærerne og pædagogerne, og vi udvikler os i rammerne af professionelle læringsfællesskaber, som kvalificerer den pædagogiske praksis gennem fælles refleksioner og prøvehandlinger.
Vi tilbyder dig
Et længerevarende barselsvikariat som pædagogmedhjælper hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med gode kolleger i SFO’en og i indskolingen.
Vi er en udviklingsorienteret skole med et dedikeret og engageret personale, der arbejder målrettet med kerneopgaven. Hos os fylder samarbejde meget, fordi det styrker løsningen af vores opgaver.
Ledelsen er dialogsøgende, støttende og tæt på personalet i en fælles skoledag, og brænder for pædagogisk ledelse og udvikling.
Som arbejdsplads har vi en fri og humoristisk tilgang til hverdagen, og alle hjælper hinanden på kryds og tværs. Desuden har vi en engageret og positiv forældrekreds og skolebestyrelse i et aktivt lokalsamfund.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er et længerevarende barselsvikariat på 31 timer pr. uge med opstart hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026
Ansøgningsfrist og samtaler
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da ansættelsessamtalerf holdes løbende i ansøgningsperioden. Sidste frist for ansøgning er 25. november 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt skoleleder Martin Bredthauer på tlf. 6130 4220 eller mail mbhau@vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.