Sagsbehandler til Handicap og Socialpsykiatri i Myndighedsafdelingen

Vil du være en del af Team Handicap og Socialpsykiatri og vil du være med til at sikre en god kvalitet i sagsbehandlingen i Myndighedsafdelingen i Vejle Kommune?

Brænder du samtidigt for arbejdet med udsatte borgere i hjemløshed og er du godt til at skabe relationer, være støttende, omsorgsfuld og handlekraftig i mødet med hjemløse borgere, der står i særligt udfordrende livssituationer?

Så er det lige præcis dig, vi søger!

Vi har brug for dig og for dine kompetencer, som vi håber, at du vil sætte i spil hos os. Vi håber derfor, at du har lyst til at være en del af en afdeling, hvor vi vægter helhed og sammenhæng for den enkelte borger i kommunen og hvor vi arbejder koordinerende sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere samt pårørende og civilsamfund for at lykkedes med en helhedsorienteret indsats omkring borgeren.

Om jobbet

Vi søger en socialrådgiver eller socialfaglig medarbejder med opstart den 1. april 2026. Stillingen er en midlertidig stilling, der løber frem til udgangen af 2026 og med en arbejdstid på 37 timer pr. uge. Der tilbydes mulighed for flextid.

Der er tale om en ansættelse i Team Handicap og Socialpsykiatri i Myndighedsafdelingen, som udover eget team også består af et hjælpemiddel team samt et sundhedsfagligt team. Målgruppen består af voksne borgere over 18 år med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Derudover kan borgerne have andre forskelligartede problemstillinger, herunder særlige sociale problemer som for eksempel misbrug eller hjemløshed.

Din opgave som myndighedssagsbehandler i Vejle Kommune handler først og fremmest om at møde alle borgere professionelt og nysgerrigt med de problemstillinger de hver især bringer ind. Du skal både sikre de enkelte borgeres retssikkerhed og behandle ansøgninger om hjælp og støtte, som du ud fra Servicelovens voksenbestemmelser træffer afgørelser om. Det gør du ved at indhente relevante oplysninger som behandles gennem Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) og ud fra et fagligt grundlag iværksættes rette indsats.

I hjemløsereformen fra 2023, er et af hovedelementerne at hjælpe borgere videre ud i egen bolig med bostøtte ud fra Housing First-princippet. Reformen fokuserer på at sikre, at hjemløse borgere hurtigt får adgang til en fast bolig med den nødvendige støtte for at skabe en stabil tilværelse.

I Vejle Kommune arbejdes der med at styrke og intensivere indsatsen over for borgere med ophold på forsorgshjem efter SEL § 110. Stillingen har derfor, ud over sagsbehandling, også et særligt fokus på arbejdet med hjemløse borgere, hvor en del af stillingsindholdet også rummer opgaver af relationel karakter ift. at skabe kontakt med borgere på forsorgshjem.

Opgaven er derfor også at støtte op omkring borgernes livssituationer i et tæt samarbejde med 4 andre sagsbehandlere, som fælles har hands-on på opgaver omkring de borgere, der har ophold på forsorgshjem.

Du vil fungere som en vigtig omsorgsperson i mødet med de borgere, som har brug for både motiverende snakke samt en hjælpende hånd i en af livets mest kriseramte situationer, når borgere står i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Dine opgaver er således at bistå med hjælp til forskellige praktiske opgaver, såsom hjælp til at finde en ny bolig, brobygning tilbage til egen bolig, søge indskudslån og generelt bistå med information og aktuelle status sammen med dine kollegaer i Myndighed.

Vi forventer, at du:

  • du er uddannet socialfagligt, pædagogisk eller som social- og sundhedsassistent
  • har erfaring/ interesse for borgere med samtidige problemstillinger som psykiatri og misbrug
  • kan indgå i relationer med andre og er medinddragende samtidigt med at kunne håndtere de svære samtaler
  • med din kommunikation, kan være med til at skabe et rum for tillid, respekt og omsorg samt lytte aktivt til borgerens ønsker og behov
  • har evnen til, i en beslutningsproces, at se sagen i et perspektiv, hvor både borgernes behov, organisationens og de politiske interesser tilgodeses
  • har erfaring/ interesse for metoderne i den recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang
  • kan arbejde struktureret, nuanceret samt kan arbejde med mål og metoder – og dokumentation af dette
  • har erfaring med eller kendskab til arbejdet som sagsbehandler i en myndighedsfunktion og lyst til og interesse i at arbejde med målgruppen og vi ser gerne, at du er en åben og positiv person med en god portion humor

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med gode kollegaer og et godt samarbejde
  • Stor indflydelse på din egen arbejdssituation og arbejdsopgaver.
  • En dynamisk afdeling præget af høj faglighed, udvikling og plads til forskellighed
  • Et fagligt stærkt team på 48 kollegaer bestående sagsbehandlere og faglige konsulenter.

Har vi vagt din nysgerrighed?

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katarina Vinding for team Handicap og Socialpsykiatri på tlf. 4049 5936 eller pr. mail: kavin@vejle.dk eller vores faglige konsulent Nadine Rahn Schmidt på tlf. 6122 4289 eller pr. mail: nasch@vejle.dk

Du er velkommen til at finde mere information om os på vores hjemmeside: www.vejle.dk

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist den 20. februar 2026. Der afholdes samtaler den 23. februar 2026.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu