Skolepædagog til Bredsten-Gadbjerg Skole – Bredsten afdelingen

Om jobbet
Vi søger en pædagog til vores Bredsten afdeling snarest muligt. Du brænder for børns udvikling både i skolen og i SFOen, og du går helhjertet ind i opgaven omkring udviklingen af mangfoldige læringsmiljøer for vores børn. Vi arbejder på tværs af klasser, niveauopdelt og i stamklassen. Vores tilgang tager udgangspunkt i, at alle børn har en plads i fællesskabet, og alle børn kan lære. Vi inddrager den legende og praktiske tilgang, hvor udelivet spiller en stor rolle.
Du vil blive kontaktpædagog i fællesskab med en kontaktlærer og i samarbejde løse opgaven omkring en klasse. Derudover vil du blive en del af vores indskoling, som har nytænkning og udvikling på dagsorden samt et SFOteam, der arbejder efter fritidspædagogikken.
Hos os følger man klassen fra 0.-3.kl., hvor du både har egne timer og timer sammen med din teammakker.
- Har du lyst til at udvikle dig fagligt i samarbejde med dine kolleger?
- Er legende læring, udeliv og bevægelse lige dig?
- Har du lyst til i samarbejde med ledelse og kollegaer at skabe de bedste rammer for vores indskolingsbørn i både skole- og SFOtiden?
- Har du et pædagogfagligt ståsted og ved du, hvad du vil med børnene?
Så er du den pædagog, vi mangler. Kom gerne på besøg og få en snak om jobbet.
Om os
Vi er en folkeskole med i alt 410 elever fordelt på to matrikler i Bredsten og Gadbjerg. I Bredsten er der 340 elever og ca. 100 børn i vores SFO.
Vi vægter et godt og professionelt kollegialt samarbejde højt på alle niveauer, og vi sætter en ære i, at vores medarbejdere trives, videndeler og udvikler sig fagligt. Du vil møde en ledelse, der er tæt på, og som deltager i arbejdet, når det kræves. Vi er kendt for at prøve nye ideer af, ideer som også skabes af medarbejderne.
Vi er beliggende i Bredsten 10 km fra Vejle med gode busforbindelser.
Vi tilbyder
- et job med kompetente, engagerede og gode kolleger organiseret i teams og afdelinger,
- en god arbejdsplads præget af et godt og udviklingsorienteret kollegaskab, hvor man har mulighed for at udfolde sine evner og ideer,
- en arbejdsplads, hvor man ikke står alene med opgaven,
- en arbejdsplads, hvor din indsats vil blive værdsat,
- en skole/SFO, der er godt forankret i lokalsamfundet, og som vægter forældresamarbejdet højt.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 11. november 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 46
Har du lyst til at vide mere?
Ring gerne til viceskoleleder Lene Skade på tlf. 2466 8082.
Ansættelsesvilkår
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.