Sneglehuset søger uddannet pædagog til børnehaven

Da en af vores dygtige pædagoger flytter til Sjælland, søger vi vores nye kollega. Har du sort bælte i relations arbejde, når det gælder både børn og voksne? Er du fagligt velfunderet og udviklingsparat, vild med leg, vind i håret og krible-krable dyr? Så er du vores nye kollega her i Sneglehuset.

Om jobbet

Sneglehuset mangler en ressourcestærk og legeglad pædagog i børnehaven, som er klar på nye udfordringer. Vi er et dygtigt hold i alle aldre, som alle arbejder med at skabe mest muligt tryghed for børnene og fælles retning samt godt arbejdsmiljø i vores hus. Vi brænder for, at Sneglehuset altid skal være et godt sted for både børn og voksne!

Vores forventninger til dig:

  • Du er en pædagog, der får energi af at være sammen med børnene.
  • Du er fokuseret på relations-arbejde, så man kan mærke du er her og hvem du er!
  • Du skal have lyst til bevidst at bruge uderummet og naturen omkring os og kan se muligheder i fordybelse her sammen med børnene.
  • Du har i det daglige fokus på, hvordan man gennem leg kan udvikle børnene, vække deres nysgerrighed og lyst til at udforske og fordybe sig. Det kræver, at du som voksen er aktivt deltagende, og det at gå foran, ved siden af eller bagved altid er et bevidsthedspunkt og en del af din pædagogiske tilgang.
  • Du skal have lyst til at udvikle dig sammen med os, da vi er en del af Vejle kommunes store udviklingsprojekt “ Flere børn sammen i fællesskabet”.
  • Du har god fornemmelse for det vigtige forældresamarbejde med tydelig kommunikation og et glimt i øjet.
  • Du er nysgerrig, legende og humoristisk.
  • Du kan sparre med dine kollegaer, dele opgaver og aldrig blive for gammel til at lære noget nyt.
  • Du kan være med til at skabe stabilitet og ro for børnene i en foranderlig verden igennem dit nærvær og omsorg, og kan låne dem dit rolige nervesystem, når der er brug for det!
  • Du er fleksibel og omstillingsparat og kan arbejde indenfor hele åbningstiden.

Vi tilbyder dig

  • Vi er optaget af relations arbejdet med børnene, og det at være en tryg base i børns liv.
  • En institution, der har fokus på udelivet og naturen omkring os: Vi er ude det meste af året og har de skønneste naturrammer.
  • En aktiv, faglig, humoristisk og positiv personalegruppe, der kan mærkes!
  • En institution der arbejder med foranderlige læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes spor.
  • En aktiv forældregruppe fra flere af de omkringliggende små byer. Vores forældre efterspørger og sætter pris på det gode samarbejde, hvor der også er plads til en lille fortælling fra deres børns hverdag.
  • Et hus med både nye og gamle traditioner, og som vi sammen videreudvikler i fællesskab med vores forældrebestyrelse.
  • Et hus hvor der arbejdes i tæt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere, hvor AKT pædagogen har en stor faglig rolle i hele huset.
  • Et hus med synlig ledelse tæt på.
  • Et hus med faglighed i fokus, hvor vi stræber efter altid at blive klogere og bedre.

Om Sneglehuset

  • Sneglehuset er beliggende i de skønneste naturrammer i Skærup, og derfor er det helt naturligt for os at følge årets gang på tætteste hold. Det gør vi ofte udenfor. Vi har også dejlige læringsmiljøer indenfor, og vi er altid i udvikling med vores legemiljøer, så det tilpasses børnene.
  • Sneglehuset består af 2 vuggestuegrupper i alderen 0-3 år, 2 børnehavegrupper med 3-4-årige og en ældstegruppe. Vi har fortiden ca. 75 børn i huset.
  • Hvis alt dette og en fantastisk kollegagruppe er noget, du søger, vil det glæde os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen her hos os.
  • Du er meget velkommen til at kontakte os og høre mere om stedet og jobbet, og vi tager også meget gerne imod, hvis du vil på besøg. Du kan kontakte Leder Anita Bech på 24607524 eller pæd.leder Lone Birk på 20595417.

Ansættelsesvilkår

Det er 1 stilling på 37 timer eller andet efter aftale i børnehaven.

Som vores nye kollega kommer du på nuværende tidspunkt til at arbejde med de 3-4-årige børnehavebørn med et tæt samarbejde med resten af huset, da vi arbejder for at skabe bedst mulig bro mellem de forskellige aldre og grupper.

Stillingen er fra d. 1. februar 2026.

Der vil løbende være samtaler og de sidste samtaler vil finde sted tirsdag d.16.12.26. Der vil deltage personale, ledelse og en forældrebestyrelsesrepræsentant til samtaler.

Sidste ansøgningsfrist er d. 12. december 2025.

Du kan læse mere om os på Forside - Sneglehuset

Ansøgningsfrist

12. december 2025.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu