SSH eller SSA søges til Specialplejecenter for Demens Lindegården

Er du interesseret i en attraktiv stilling, og brænder du fagligt for specialet demens?

Er du SSH eller SSA – og vil du gerne bidrage til det gode kollegiale samarbejde, og en meningsfuld hverdag for beboere med demenssygdom?

På Lindegården samarbejder personalet tværfagligt, og du vil her få mulighed for at udvikle dig, og bruge dine kompetencer.

Synes du det lyder tiltalende - så er det måske dig, vi søger, som vores nye kollega. 

Om jobbet

Stilling som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent i dagvagt med mulighed for weekendvagt hver 2/3 uge.

Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge. 

Om os

Vi ønsker, at Lindegården skal være et dejligt sted både at bo og arbejde. For at kunne indfri dette, har vi brug for en helt unik personalegruppe. Alle vores medarbejdere skal have en særlig plads i hjertet til mennesker med demens og deres pårørende, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for dem.

Vi tilbyder dig

  • Et plejecenter med speciale i demens
  • Et plejecenter, hvor den enkelte beboers ønsker og behov sættes først
  • En arbejdsplads, hvor der arbejdes tværfagligt og rehabiliterende, hvor din faglighed vil bringes i spil
  • En arbejdsplads i udvikling, med fokus på faglighed, selvbestemmelse, trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse
  • Et komplekst og spændende arbejde med afvekslende arbejdsopgaver
  • Erfarne kolleger som glæder sig til at byde dig velkommen 
  • God oplæring
  • En arbejdsplads, der sikrer medindragelse af de pårørende, for at skabe det bedste liv for vores beboere

Vi forventer af dig, at du

  • Har LYSTEN til at gøre en forskel for vores beboere
  • Ser mulighederne i at skabe små glimt af glæde for den enkelte
  • Har kendskab til demens/psykiatri er en fordel eller du har lyst til at lære specialet demens at kende
  • Er fagligt velfunderet, og ordentlig
  • Motiveres af at skabe refleksion, og af at arbejde tværfagligt
  • Motiveres af at kunne give nærvær til den enkelte beboer
  • Har overblik og situationsfornemmelse
  • Er en god kollega, idet arbejdsmiljøet vægtes højt på Lindegården

Du kan læse mere om os på Plejecenter Lindegården – www.lindegaarden.vejle.dk.

Vores personalepolitiske værdier er:

  • Sig det!
  • Giv anerkendelse!
  • Brug de frie rammer!
  • Spil hinanden gode!

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som vi skal modtage senest den 3. oktober 2025.

Samtaler forventes afholdt

Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 8. oktober 2025.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato er den 1. december 2025. 

Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge. 

Har du lyst til at vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Lene D. Eriksen på lderi@vejle.dk eller på 51 23 98 76 mellem klokken 08.00 - 09.00 på hverdage eller assisterende leder Dorte Markussen på dospe@vejle.dk eller på 26 92 91 15.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu