start på hovedindhold

Sundhedsfaglige medarbejdere til De 2 Gårde – Rønnevang 1

Grib chancen og bliv en del af en attraktiv arbejdsplads med stærke faglige fællesskaber, højt til loftet og tydeligt fokus på kerneopgaven.

Da vi har tilgang af nye borgere, søger vi sundhedsfagligt dygtige og udviklingsorienterede medarbejdere, som med engagement og faglig stolthed har lyst til at gøre en forskel for borgerne - i tæt samarbejde med dygtige kolleger i et specialiseret botilbud.

Om jobbet

Du bliver ansat i et spændende og aktivt botilbud, hvor din sundhedsfaglige viden, dit engagement og din indsats er med til at skabe trivsel, udvikling og livskvalitet for borgerne.

I tæt samarbejde med dine kolleger arbejder du målrettet med at:

  • understøtte borgernes trivsel og sundhed
  • fremme borgernes selvstændighed og livskvalitet
  • tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer

Du arbejder inden for det specialiserede socialområde med voksne borgere med:

  • kognitive funktionsnedsættelser
  • psykiatriske diagnoser
  • misbrug og psykosociale udfordringer
  • adfærdsmæssige problemstillinger

Enkelte borgere bor i et §108-tilbud og er domsanbragte.

Vores faglige arbejde er funderet i:

  • neuropædagogik
  • KRAP
  • Low Arousal 2 (LA2)
  • et målrettet sundhedspædagogisk fokus

Nogle borgere kan reagere udadreagerende i affekt. Der foretages derfor løbende risikovurderinger, og alle medarbejdere går med alarm.

Om os

På Rønnevang 1 bor der 15 borgere i alderen 18-83 år med psykiske funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger. Borgergruppen kræver en differentieret og professionel indsats, både pædagogisk og sundhedsfagligt. 

På De 2 Gårde arbejder vi ud fra vores fælles kerneopgave:

At fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer egne valg, kan klare mest muligt selv og indgår i værdifulde fællesskaber.

Vi har en anerkendende tilgang til både borgere og hinanden. Etik, refleksion og faglig dialog er en naturlig del af vores hverdag, og vi prioriterer trivsel for både borgere og medarbejdere.

Vi forventer, at du:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse (fx social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller tilsvarende)
  • har lyst til at arbejde tværprofessionelt på det specialiserede socialområde
  • vægter høj faglighed og vil bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil i et socialpædagogisk botilbud
  • bidrager positivt til arbejdsmiljøet med anerkendelse, ansvarlighed og godt humør
  • arbejder respektfuldt, struktureret og samarbejdsorienteret
  • kan arbejde konfliktnedtrappende og bevare roen, når borgere reagerer i afmagt
  • kommunikerer anerkendende, er loyal over for fælles beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumentere din faglige praksis

Din sundhedsfaglige rolle

Som sundhedsfaglig medarbejder bidrager du til at sikre og understøtte den sundhedsfaglige indsats omkring borgeren.

Der er særligt fokus på:

  • medicinhåndtering
  • observationer og sundhedsfaglige vurderinger
  • formidling og sparring omkring psykiatri og somatik

Du arbejder tæt sammen med en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, sundhedsfaglige medarbejdere og omsorgsmedhjælpere. Vi vægter tværfaglig sparring højt og tilbyder:

  • sundhedsfagligt netværk
  • sparring på tværs af afdelinger
  • samarbejde med Sygeplejefaglig konsulent på De 2 Gårde

Vi tilbyder dig:

  • løbende kompetenceudvikling gennem undervisning, kurser, sparring og supervision
  • arbejde i en afdeling med god normering og plads til faglig refleksion
  • grundig oplæring med følordning og introprogram
  • en fagligt stærk og erfaren personalegruppe, der deler viden og er åben for nye perspektiver
  • et arbejdsmiljø præget af samarbejde, ordentlighed og hjælpsomhed
  • en arbejdsplan med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • en nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderinddragelse og trivsel

Ansættelsesvilkår:

  • faste stillinger på 32-35 timer ugentligt
  • skiftende arbejdstider (dag og aften) samt arbejde hver 2. weekend
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
  • straffeattest indhentes ved ansættelse

Ansøgningsfrist

30.4.2026 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt

Vi ansætter løbende.

Har du lyst til at vide mere?

Læs mere om os på De 2 Gårde

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Klaus Iversen på telefon 20 34 35 52

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu