Udviklingskoordinator til Vejle Bibliotekerne

Brænder du for at skabe udvikling og understøtte organisation og ledelse i en kommunal kontekst? Kan du samtidig understøtte processer, koordinere og lede interne projekter - og ser du en værdi i at skabe rammerne for spændende kulturhuse og moderne biblioteksrum? Så er det måske dig, vi søger som vores nye udviklingskoordinator!
Om stillingen
Som udviklingskoordinator på Vejle Bibliotekerne bliver du en central aktør i vores organisation. Du får en nøglerolle i at understøtte ledelsen og organisationen i en politisk styret hverdag ved at koordinere og understøtte projekter og sikre fremdrift i vores interne processer.
Du vil i starten få en vigtig opgave med at holde styr på de mange processer, der leder frem mod et nyt kulturhus i Vejle. Vi bidrager ind i processen, der ledes af forvaltningen og politikerne. Vi forventer indflytning i løbet af 2026, hvor vi flytter sammen med Musik- og Kulturskolen, og i fællesskab skal arbejde for visionen: at skabe et ”
nyt anker for dagligdagens samvær, kultur, dannelse og medborgerskab”,samt ikke mindst et børnebibliotek,
hvor leg, rytme og poesi skaber et unikt læringsafsæt for læsning og samvær.Dine opgaver vil blandt andet være:
- Koordinering og understøttelse af processer, projekter og administrative opgaver
- Bidrage til at skabe sammenhæng mellem strategi, daglig drift og udviklingsinitiativer
- Har en central opgave i at understøtte ledelsen - herunder Biblioteks- og Souschefen.
- Facilitere og understøtte samarbejde og dialog på tværs af faggrupper og med eksterne partnere
Vi forventer, at du:
- Har relevant baggrund og erfaring
- Har kendskab til – eller stor interesse for – biblioteksudvikling og kulturinstitutioner
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og med blik for både detaljer og ikke mindst helheden
- Er en stærk kommunikator, der kan skabe engagement og følgeskab i organisationen
- Er klar på at give dig i kast med skæve, nye måder at gøre arbejde på
- Vil udvikling – både hverdagsinnovationen, og den, der taler ind i de større dagsordner, såsom bæredygtighed, trivsel og deltagelse.
- Er netværksmenneske, der opdyrker relationer ud af huset, og forstår, hvad det betyder at arbejde i en virkelighed, der er politisk styret.
- Er nysgerrig, positiv og har gode sociale evner
Om os
Vi er cirka 70 ansatte med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Pt. er vi fordelt på tre lokationer I Vejle og har derudover fire kulturhuse fordelt i Vejle Kommune, og så kan du også møde os fire dage om ugen året rundt i vores biblioteksbus. Ud over det er vi et af seks centralbiblioteker, der er med til at sikre den statslige kulturpolitik på biblioteksområdet ved at stille materialer til rådighed og fungerer som regionale centre for læsning og digital dannelse - blandt andet til gavn for vores region, der dækker 12 kommuner i Sydjylland, på Fyn og lige over grænsen i Flensborg.
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling i en organisation med højt til loftet
- Muligheden for at være med til at præge fremtidens bibliotek og kulturhus i Vejle
- Engagerede kolleger og et stærkt fagligt fællesskab
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
Stillingen er på 30 timer ugentlig og er placeret i afdeling
Analyse og IT. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn, og vil blive forhandlet med den relevante faglige organisation. Bemærk stilling er under HK-overenskomst.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os på www.vejlebib.dk. Vil du vide mere om centralbibliotekerne, kan du finde det på www.centralbibliotek.dk
Afklarende spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til souschef Michael Skjærris på tlf.: 24 97 15 34
Bemærk! SMS-henvendelser vedr. stillingen vil ikke blive besvaret.
Tiltrædelse 1. januar
Ansøgningsfrist
16. november
Samtale
Afholdes den 21. november, en eventuel 2. samtale vil blive afholdt den 24. november.
Der indhentes børneattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.