Vagtplanlægger søges til Plejecenter Ågården

Søger du efter dit drømmejob og vil du gerne arbejde på et plejecenter, som ligger i skønne landlige omgivelser og har stor opbakning fra lokalsamfundet?

Så søger vi netop dig, som vores nye vagtplanlægger.

Dine nye kolleger ser meget frem til at modtage dig på Plejecenter Ågården.

Om jobbet

Vi søger 1 vagtplanlægger på 30-37 timer om ugen. Vi søger dig, som enten har erfaring som vagtplanlægger, som har flair/interesse for opgaven som vagtplanlægger og som er lærenem i forhold til overenskomster og arbejdstidsregler. Du kan have en sundhedsfaglig uddannelse, men det er ikke et krav. 

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. marts 2026.

Forventninger til dig som ny kollega:

  • At du er glad og positiv af sind
  • At du ser Ågården, som én enhed med mange forskellige kompetencer, hvor vi sammen skaber den gode hverdag sammen med vores beboere
  • At du har fokus på god og udviklende kommunikation, og er åben over for at løse udfordringer gennem anerkendende dialog
  • At du er fleksibel og omstillingsparat
  • At du har fokus på tværfaglighed, fagligudvikling og samarbejde hen over hele døgnet

Som medarbejder på Ågården får du:

  • 30 skønne beboere
  • 35 fantastiske og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads i et fantastisk lokalmiljø, der bakker op omkring plejecentret
  • En arbejdsplads, der er i udvikling og hvor medindflydelse, medbestemmelse og faglig udvikling er i højsædet
  • En arbejdsplads, der har fokus på uddannelse af SOSU- elever og sygeplejerskestuderende

På Ågården er vores vision:

  • At livet leves hele livet
  • Fortiden former fremtiden
  • Marker og skov skaber og styrker relationer
  • Pårørende og lokalsamfundet ses som ressourcer, der er med til at skabe livet på Ågården
  • Gennem samarbejde, medinddragelse og faglige kompetencer, skabes glade medarbejdere

På Ågården er vores mission:

At støtte beboerne sundhedsfagligt således, at de bibeholder deres livskvalitet gennem hele livet.

Om os

Plejecenter Ågården ligger i Ågård i landlige omgivelser og med et stort udenomsareal. Plejecentret består af 3 huse med hver 10 lejligheder og et fælleshus med café, fysioterapi og aktivitetscenter. Aktivitetscentret er åbent for både beboerne på plejecentret og lokale seniorer. På Ågården er der ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, en sygeplejerske, en fysioterapeut, ufaglærte, en kok, en pedel og en rengøringsassistent. Udover de kommunale samarbejdspartnere, har Plejecenter Ågården et tæt samarbejde med den lokale børnehave, den lokale skole, kirken, den lokale efterskole og mange frivillige.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 15. januar 2026.

Vi kalder løbende ind til samtaler, og de sidste samtaler afvikles den 20. januar 2026 fra kl. 8.00-12.00.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Gitte Mortensen på giamo@vejle.dk eller på 40 33 38 90.

Du er også meget velkommen til, efter aftale at komme og besøge Ågården, eller du kan også gå ind og kigge på vores Facebookside "Plejecenter Ågården", som du finder her https://www.facebook.com/share/1LPCBsFTpT/?mibextid=wwXIfr

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation og lokal løn.

Vi søger 1 vagtplanlægger 30-37 timer om ugen. De 30 timer bruges på vagtplanlægning og andre forefaldende administrative opgaver, ønsker du 37 timer, planlægges de sidste timer i plejen, hvorfor der i disse timer kan indgå dag- og aftenvagter, weekender og helligdage.

Straffeattest

Vi indhenter offentligt straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu