Vigør søger en motiverende beskæftigelseskoordinator

Vores kerneopgave er delt mellem at engagere og motivere ledige borgere til at blive selvforsørgende hurtigst muligt samt levere et godt produkt, der giver øget værdi for borgerne i kommunen.
Vi vil gøre en forskel
Vores mulighed for at frasortere til genanvendelse bidrager til en mere bæredygtig udnyttelse af ressourcer. Kommunens borgere skal have mulighed for at genbruge møbler og andet udstyr, som bliver tilgængeligt i vores gratis genbrugsbutikker.
Gennem praktiske opgaver guider, motiverer og understøtter vi deltagerne, så de hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse.
Som beskæftigelseskoordinator:
- Står du i spidsen for dit hold i dagligdagen
- Planlægger og sikrer udførslen og kvaliteten af opgaver på dit hold
- Vejleder, instruerer og vælger de sikre arbejdsmetoder
- Opbygger og understøtter du til et godt og trygt arbejdsfællesskab
- Guider og motiverer du deltagerne til arbejde eller uddannelse
Du er en god praktiker med pædagogiske talenter, der gerne vil være en konstruktiv rollemodel.
Vi går efter at du har:
- Det godt med at stå i spidsen for et hold på 5-10 borgere
- Praktisk erfaring med genanvendelse af ressourcer og evt. erfaring fra genbrugsbutikker
- Evner til at se muligheder for genbrug og ”Upcycling”
- It-viden på brugerniveau og kan formulere dig klart i tale og på skrift, da vi har registrerings- og beskrivelsesopgaver i vores dialog med Jobcenteret
- Evne og vilje til at motivere ledige borgere – der også kan have andre udfordringer end ledighed, så de kommer tættere på arbejdsmarkedet
Vi tilbyder dig:
- Et frit og selvstændigt job med højt til loftet i naturlige og frie rammer
- Ansvaret for at levere en synlig og anerkendt indsats med at styrke serviceniveauet i Vejle Kommune
- Du bliver en del af et hold, hvor vi samarbejder om vores fælles opgaver
- Et fællesskab, hvor vi ”Spiller vi hinanden gode”
- Et bredt netværk med mange forskellige kompetencer
Om os
De kommunale ressourcecentre sætter rammen for de praktiske opgaver. Vores tilbud tilbyder også indendørs opgaver med mindre produktions-, sorterings- eller renholdelsesopgaver samt mindre anlægs- og beskæringsopgaver i den vejlensiske natur eller andre grønne områder. Vi er fordelt på 3 lokationer.
Vores praktiske opgaveløsning har kvalitet og er et ekstra element i Teknik & Miljøs samlede servicepakke.
Vi er 6 beskæftigelseskoordinatorer, der hver især arbejder selvstændigt, men også deler viden og læring med hinanden. Vores nærmeste leder er teamleder på Materielgården. Vi øver os i at være en lærende arbejdsplads - hvor vidensdeling er et naturligt element. Både med praktiske erfaringer, men i høj grad også med pædagogiske erfaringer. Sammen har vi plads til 80 deltagere fordelt på vores 5 forskellige jobspor
Vigør er en del af Materielgården under Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø.
Der er ca. 100 medarbejdere på Materielgården, der primært står for praktisk drift.
De praktiske opgaver løses i et nært samarbejde med flere administrative kollegaer i Teknik & Miljø.
Vi samarbejder også meget tæt med kollegaer i Vejle Jobcenter om det fælles mål om at få de ledige borgere i arbejde, virksomhedspraktik eller uddannelse.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling med 37 timers arbejdsuge. Arbejdstiden er, som udgangspunkt, mandag-onsdag 7.00 – 14.30 og torsdag-fredag 7.00 – 14.15.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 20. nov. 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 48.
Har du lyst til at vide mere?
Er du velkommen til at kontakte projektleder Peter Wittrup, 21602963 eller beskæftigelseskoordinator Torben 24476324 eller Kristian 24476322.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.