Vil du være med til at udvikle parasporten i Parasportens hovedstad?

Parasportskonsulent (tidsbegrænset)
Vejle Kommune er kendt som Parasportens hovedstad. Her er parasport ikke et nicheområde – det er en tydelig prioritet og en del af vores fælles identitet. Vi arbejder målrettet for, at alle borgere har mulighed for at være en del af idrættens og fællesskabernes stærke fællesskab.
Nu søger vi en engageret, relations stærk og udviklingsorienteret parasportskonsulent, der har lyst til at være med til at videreudvikle parasporten i en kommune med høje ambitioner og stærke samarbejder.
Stillingen er tidsbegrænset til 4 år, med mulighed for forlængelse, og er på ca. 25 timer pr. uge.
En rolle midt i maskinrummet
Som parasportskonsulent i Parasportens hovedstad får du en central rolle i at samle, styrke og udvikle parasporten på tværs af foreninger, borgere, civilsamfund og kommune. Du kommer til at arbejde dér, hvor idéer bliver til handling, og hvor gode intentioner bliver til konkrete tilbud.
Stillingen kombinerer strategi, udvikling og praksis – og der er betydeligt rum til at sætte dit eget præg på indhold og retning.
Dine opgaver spænder bredt – bl.a. vil du:
- udvikle og styrke parasportstilbud i kommunens foreninger og fællesskaber
- være rådgiver, sparringspartner og medspiller for foreninger, aktører og ildsjæle
- bygge bro mellem parasport, sundhed, socialområdet, skoler og institutioner
- understøtte netværk og samarbejder lokalt, regionalt og nationalt
- bidrage til udvikling af projekter, events og nye formater
- medvirke til synlighed, videndeling og inspiration på parasportsområdet
Opgaver og fokusområder tilpasses dine kompetencer – og vi forventer ikke, at du allerede kan det hele.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, som:
- brænder for parasport, fællesskaber og lige deltagelsesmuligheder
- har erfaring fra fx idræt, kultur, sundhed, socialt arbejde, projekt- eller foreningsliv
- trives i en relationel rolle med mange snitflader
- kan omsætte idéer til handling og skabe fremdrift i samarbejde med andre
- kommunikerer klart, respektfuldt og engagerende
Vi leder efter en med det rette drive til at tage sin plads i en kommune, hvor parasport allerede fylder meget.
Hvorfor vælge os?
Hos os får du:
- en meningsfuld stilling i Parasportens hovedstad
- mulighed for at arbejde i en kommune med stærke partnerskaber og høj faglighed på området
- stor selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen
- et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø
- mulighed for at præge udviklingen af parasport – ikke fra sidelinjen, men i praksis
Om os
Du bliver en del af afdelingen ”idræt, events og fællesskaber” i Kultur- og Sundhedsforvaltningen. Afdelingen dækker idræt og sport, foreningsliv, kreative miljøer, ungekulturhuset, projekter og ikke mindst store events inden for både kultur og idræt. Det er en afdeling med en flad struktur. Vi brænder for det, vi laver og sætter stor pris på tillid, samarbejde og ”et godt grin”.
Jobbet er selvstændigt og med stor handlefrihed, men også med kompetente og erfarne kollegaer og samarbejdspartnere, der kan hjælpe netværket på vej.
Praktisk information
Stillingen er tidsbegrænset til 4 år med mulighed for forlængelse og er på ca. 25 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og regler om lokal løndannelse.
Ansøgningsfristen er 12/1
Samtaler forventes afholdt 16/1.
Du er velkommen til at kontakte formand for Vejles Parasportsråd Tage Schmidt på 40574554
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.