start på hovedindhold

Visitator til Myndighedsafdelingen

Vil du være en del af Danmarks 5. største kommune og bidrage til den sundhedsfaglige indsats og sagsbehandling inden for Ældreloven og Servicelovsområdet?

Vil du være med til at omsætte ældreloven til praksis og sikre, ældre borgere får den rette støtte med udgangspunkt i deres egne ressourcer og situationen?

Vi arbejder ud fra ”Visitation Tæt På”  med fokus på kontinuitet i sagsbehandlingen og det gode samarbejde mellem leverandør og visitation. 

En af vores kollegaer har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en ny kollega. 

Er du nysgerrig på mennesker, parat til at bruge dig selv og kan lide at skabe gode relationer til borgere og samarbejdspartnere? Så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet

Dine primære opgaver:

  • visitation og revurdering af hjælp efter ældreloven og serviceloven
  • koordinere udskrivelser fra sygehuset
  • helhedsorienteret sagsbehandling med fokus på borgerens ressourcer og mål
  • sagsbehandling på borgerens helhedssituation ud fra ”Fælles sprog” lll som arbejdsmetode
  • forvalte gældende lovgivning og politisk vedtagne serviceniveau
  • visitatorerne er inddelt i 3 klynger, hvor hver klynge varetager sager/henvendelser/udskrivelser samt fælles opgaver i deres klynger
  • hver klynge samarbejder et antal distrikter. Der er tilknyttet en fast visitator i hvert distrikt- ”Visitation Tæt På” hvor du en gang om ugen har fremmøde i distriktet

Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Vi forventer af dig:

  • evne til at vurdere og skabe balance mellem borgerens behov og det politisk bestemte serviceniveau
  • evne og lyst til at arbejde tværfagligt og selvstændigt samt kunne prioritere opgaver under hensyn til teamets samlede opgavemængde
  • du er refleksiv, kreativ og nysgerrig. Nytænkende i forhold til praksis og i den enkelte sag
  • mestrer at indgå i relationer med andre, har gennemslagskraft og god til at håndtere konflikter
  • gode kommunikations kundskaber. Bruge kommunikation som et redskab i kontakten med borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. At du med din kommunikation kan være med til at skabe rum for tillid, respekt og omsorg
  • du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, social-og sundhedsassistent
  • du er fortrolig med brugen af elektronisk omsorgssystem. Vi bruger KMD Nexus og Fælles Sprog III som arbejdsmetode i Vejle Kommune

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og til start 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

Du skal have kørekort.

Om os

I Sundhedsfagligt team vil du få 30 engagerede kollegaer og blive del af et aktivt og selvstændigt team af fagligt kompetente kollegaer. Vi er et team med fokus på høj trivsel, højt fagligt niveau og med plads til humor. Sundhedsfagligt team er en del af Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen består også af et hjælpemiddel team og team handicap og social psykiatri. I alt cirka 100 kollegaer, hvor der samarbejdes på tværs. Sundhedsfagligt team visiterer til ældreloven og træning, personlig og praktisk hjælp efter serviceloven, hjælpeordninger, orlov samt ældre- og plejeboliger ud fra Vejle kommunes kvalitetsstandarder. 

Vi er en udviklingsorienteret afdeling, hvor der er fokus på faglig kvalitet og god sagsbehandling.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel, godt samarbejde, stærke relationer og godt humør. 

Vi lægger vægt på, at du får en grundig introduktion til Sundhedsfagligt team samt til arbejdet som sagsbehandler. Du vil blive grundig oplært af erfarne visitatorer, inden du kommer til at arbejde selvstændigt.

Myndighedsafdelingen er en del af i Sundhedshuset i Vejle og vi arbejder i storrumskontor.

Flere oplysninger

Er du blevet nysgerrig?

Du er velkommen til at kontakte:

Adelingsleder Janni Potempa på telefon 40 22 33 92

Faglig konsulent Anita Vangsgaard på telefon 40 49 68 34

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 23. april 2026 kl. 23.59

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 29. april 2026

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu